Annonce
Kendte6. jul. 2023

Medie: Britney Spears slået i ansigtet af NBA-stjernes bodyguard

Popstjernen ville angiveligt bare have et billede sammen med den unge stjernespiller Victor Wenbanyama
Det unge stortalent Victor Wenbanyama blev prikket på skulderen af en af verdens største popstjerner - og så gik det galt 
Det unge stortalent Victor Wenbanyama blev prikket på skulderen af en af verdens største popstjerner - og så gik det galt
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

Hun blev verdensberømt for at synge ”Hit me baby one more time”, men det er nok helt sikkert det stik modsatte budskab, som Britney Spears har haft efter et ganske dramatisk møde med NBA-stjernen Victor Wenbanyamas sikkerhedsvagt.

Ifølge det amerikanske medie TMZ, blev den 41-årige popstjerne slået i ansigtet af basketballtalentets bodyguard, da hun under et besøg i Las Vegas ønskede et billede sammen med det kun 19-årige Wenbanyama.

Optrinnet skulle angiveligt være sket omkring klokken 20.30 indenfor dørene på det celebre spisested Catch, der ligger på Aria Resort & Casino i spillebyen.

Et vidne fortæller til mediet, at Spears opførte sig som en ”fan” af Victor Wenbanyama, så hun besluttede sig for at henvende sig til ham for at få et billede.

Da popstjernen ”prikkede ham på ryggen og den højre skulder”, reagerede sikkerhedsvagten ved at slå hende.

Annonce

Ifølge TMZ blev Spears slået så hårdt med bagsiden af bodyguardens hånd, at hendes briller fløj af, hvorefter hun selv faldt til jorden.

Sportstalentet – der oprindeligt er franskmand, og som lige har skrevet kontrakt med klubben Spurs under NBA Draft i juni – var allerede i fuld gang med at skrive autografer, da den voldsomme episode fandt sted.

Britney Spears skulle ifølge vidnet have vendt tilbage til sit eget selskab igen bagefter, hvorefter hun senere modtog en undskyldning fra vagten.

Annonce

– Du ved om nogen, hvordan det er at være omringet af fans, skulle han efter sigende have forklaret hende. Et argument, som Spears umiddelbart accepterede, men dog skulle hun have meldt episoden til politiet, lyder det.

Britney Spears selskab bestod ifølge det amerikanske medie af ægtemanden Sam Asghari og manageren Cade Hudson.

Annonce

Sponsoreret indhold