Kendte19. juli 2022

Medie: Anya Taylor-Joy er blevet hemmeligt gift

“Queens Gambit”-stjernen blev tidligere på sommeren spottet med en forlovelsesring på fingeren. Nu kan Page Six rapportere, at hun i al hemmelighed er blevet viet med kæresten Malcolm McRae
26-årige Anya Taylor-Joy er nu en gift kvinde
26-årige Anya Taylor-Joy er nu en gift kvinde
 Foto: AXELLE/BAUER-GRIFFIN / MEGA

Det skulle angiveligt være foregået under intime, borgerlige rammer, da den 26-årige skuespillerinde – kendt fra Netflix-succesen ”Queens Gambit”, Anya Taylor-Joy, sagde ja til kæresten Malcolm McRae.

Ifølge mediet Page Six skulle brylluppet allerede være afholdt, og de to skulle således være blevet smedet sammen i al hemmelighed.

Ceremonien blev holdt i USA, før stjernen fløj tilbage til Australien for at filme “Furiosa,” der er efterfølgeren til “Mad Max: Fury Road.”

Rygterne om deres gifteplaner piblede frem allerede i forrige måned, da skuespillerinden blev spottet med hvad der lignede en forlovelsesring på fingeren.

Parret har holdt deres kærlighed temmelig privat, og nu har de tilsyneladende sagt 'j' til hinanden under en hemmelig ceremoni 
Parret har holdt deres kærlighed temmelig privat, og nu har de tilsyneladende sagt 'j' til hinanden under en hemmelig ceremoni
 Foto: Camera Press / MEGA

Hun og den ét år ældre musiker trådte frem på den røde løber som par i februar, da der var Vanity Fair-fest i forbindelse med Oscar-uddelingen.

Det er ikke ofte, de to ellers stiller sig frem for pressen, eller offentligt lufter deres kærlighed, men ifølge Page Six har de to datet i omkring et år.

Da de havde løber-debut i vinter, satte den yderst populære Netflix-stjerne ord på sin store kærlighed.

– Jeg har endelig fundet en, der glædeligt vil sidde i stilhed sammen med mig og læse. Vi er praktisk taget både 80 og syv år gamle indeni, og det fungerer rigtig godt, lød det fra hende i en sjælden udtalelse, sagde hun.

Sponsoreret indhold