
Medie afslører: Timothée Chalamet har droppet Kylie Jenner

Så gik den ikke længere for et af Hollywoods mest berømte kendispar.
Kærligheden er nemlig angiveligt brast mellem filmstjernen Timothée Chalamet og realitykendissen og Kylie Jenner.
Det skriver Daily Mail i hvert fald ifølge Mirror.
Ifølge det britiske medie er det Timothée Chalamet, der har smidt Kylie Jenner på porten efter at have dannet par med hende de seneste to og et halvt års tid.
Nyheden kommer ud kort efter Kris Jenners kæmpe fødselsdagsfejring, hvor Kylie Jenner deltog uden Timothée Chalamet ved sin side.
28-årige Kylie Jenner og 29-årige Timothée Chalamet blev kædet romantisk sammen i april 2023 og har holdt detaljerne om deres kærlighed privat, men de har alligevel troppet op sammen til en lang række højtprofilerede begivenheder.

Derfor vakte det da også stor opsigt, da filmstjernen ikke var at finde til sin kendte svigermors 70-års fødselsdag.
Han glimrede således ved sit fravær, mens andre store stjerner som Jay-Z, prins Harry og Meghan samt Justin og Hailey Bieber festede løs med realityfamilien.
En anonym kilde fortæller til Daily Mail, at Kylie Jenner har fået "knust sit hjerte" af filmstjernen.
Ifølge kilden har han tidligere taget afstand til hende, men hun overtalte ham dengang til at give forholdet en chance mere, men det gik altså ikke i længden.

En anden kilde bekræfter, at Timothée Chalamet er færdig med realitykendissen, men påstår også, at de officielt ikke har slået op endnu.
Nyheden om det angivelige brud kommer i kølvandet på et opsigtsvækkende interview, som Timothée Chalamet lavede med Vogue for nylig.
Her udtalte han, at han ikke har noget at sige om sit forhold, fordi der "ikke er noget at fortælle".
Hverken Timothée Chalamet eller Kylie Jenner har kommenteret deres angivelige brud.
