Annonce
Kendte3 timer siden (opd. 2 timer siden)

Medie afslører: Derfor brød Jonatan Spang tavsheden

Er blevet meldt til politiet for et muligt overgreb mod en 16-årig kvinde - det fik for få minutter siden Jonatan Spang til selv at bryde tavsheden
Jonatan Spang delte fredag et kort opslag på Instagram. Det skete kort tid efter, at endnu en kvinde havde anmeldt ham for påstået seksuelt overgreb begået i 2009, da hun var 16 år.
Jonatan Spang delte fredag et kort opslag på Instagram. Det skete kort tid efter, at endnu en kvinde havde anmeldt ham for et påstået seksuelt overgreb begået i 2009, da hun var 16 år.
 Foto: Lars H. Laursen
Annonce

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Var 15 år første gang - viser besked fra Spang

Efter længere tids tavshed delte Jonatan Spang fredag et kortfattet opslag på Instagram, hvor han afviser nye beskyldninger, som han ikke beskriver nærmere.

Men nu står det klart, hvad der fik komikeren til at reagere netop denne dag.

Ifølge Ekstra Bladet har endnu en kvinde nemlig anmeldt Jonatan Spang for et seksuelt overgreb.

Kvinden, som dengang var blot 16 år gammel, har allerede været til afhøring hos politiet, skriver mediet.

Overgrebet skulle ifølge anmeldelsen være sket i 2009, samme år som en anden kvinde, der i dag er 32 år, også har beskyldt Spang for et groft seksuelt overgreb, da hun var 15.

Annonce

Den nye anmeldelse betyder, at Spang nu er anmeldt for mulige overgreb mod to mindreårige piger. Og det er netop i kølvandet på denne afsløring, at han fredag valgte at dele et offentligt svar:

- Jeg er blevet gjort bekendt med nye beskyldninger imod mig.

- Det er historier og anklager, som jeg ikke kan genkende, og jeg har ikke yderligere at tilføje, før politiet har undersøgt anklagerne, skriver Spang i opslaget.

Han beder samtidig medierne om at respektere efterforskningen og undlade yderligere spekulation, indtil politiet har taget stilling.

Spangs presseansvarlige oplyser fredag til SE og HØR, at han ikke har yderligere kommentarer.

Annonce

Sponsoreret indhold