Kendte13. april 2020

Matthew McConaughey overrasker plejehjem

Det er ikke kun herhjemme i Danmark, at de kendte ynder at lave lives og andre ting for deres følgere - også i Hollywood gør de store stjerner deres for at holde humøret op blandt deres fans
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega645250_003.jpg
 Foto: MEGA

Uanset hvor i verden, vi kigger henimod, så tages der i øjeblikket mange forskellige taktikker i brug for at overkomme både ensomheden og de lange dage derhjemme under coronakarantænen, som vi alle er under.

Og nu melder ”True Detective”-skuespilleren Matthew McConaughey sig også ind i kampen mod at hjælpe andre med at få et smil på læben i disse corona-tider, skriver E!News.

For Matthew McConaughey er ikke bare en skuespiller. Det viser sig, at han også har nogle helt exceptionelle evner for at være bingo-oplæser.

For nylig var han nemlig vært for sit helt eget bingo-spil til ære for en række beboere på det amerikanske plejehjem The Enclave at Round Rock Senior Living.

I en video, som plejehjemmet har delt, ses han, konen Camila Aves, deres børn og skuespillerens mor, Kay hver især læse bingo-numrene op til alles store glæde.

https://imgix.seoghoer.dk/bingo_spil_med_matthew.jpg
 Foto: Facebook

Matthew McConaughey spillede til stor glæde bingo for en række beboere på et amerikansk plejehjem. På billedet her ses det at både skuespilleren, hans mor, hans børn og kone er med. Foto: Facebook

Ikke nok med det, så kunne plejehjemmet også afsløre, at vinderen af runden ville få muligheden for at stille Matthew McConaughey et spørgsmål. Ifølge plejehjemmet blev der af vinderne spurgt ind til blandt andet hans families baggrund og hans yndlingsdrink.

Efterfølgende udtalte plejehjemmet, at den venlighed skuespilleren udviste, gav beboerne håb, og at det var lige det energitilskud, som de havde brug for, for at komme igennem den her svære tid.

- Vores team kan ikke interagere med vores beboere på samme måde, som vi plejer, så vi har gjort alt, hvad vi kunne for at løfte humøret virtuelt. Det her var et ønske, der kom i opfyldelse! Beboerne elskede virkelig at se Matthew og hans familie og nød at høre om, hvad han gør for at komme igennem denne krise, udtalte de.

Udover at være bingooplæser, så har skuespilleren også blandt andet doneret en stor portion penge og deltaget i studerendes undervisningstimer, selvom det ikke helt er første gang han viser sig på universitetet.

Faktisk er han professor ved University of Texas, hvor han også selv dimitterede fra tilbage i 1993. Her underviser han i kurset ”Script to Screen”, hvor han deler ud af sine mange års erfaring inden for film- og tv-branchen.

Sponsoreret indhold