Kendte11. juli 2024
Matthew McConaughey ikke til at kende efter ulykke
Skuespilleren må nøjes med at bruge venstre øje for tiden, da et bistik har lukket det højre

Matthew mcconaugheys højre øje har set bedre dage.
Foto: Ndz/AP/Ritzau ScanpixAnnonce
Skuespilleren Matthew McConaughey er ikke til at kende for tiden.
Den 54-årige Oscar-vindende stjerne ser nemlig verden med blot et enkelt øje.
Skuespilleren er for nylig blevet stukket af en bi ved sit højre øje, hvilket har lukket det fuldstændig.
Det viser han på sin Instagram-profil til sine 9,8 millioner følgere.
– Hævelse fra bistik, skriver skuespilleren kort til billedet, hvor han trods alt smiler stort.
Billedet har fanget flere stjerners opmærksomhed – heriblandt David Beckham, der noterer sig et ”av” i kommentarfeltet.
Matthew McConaughey er gift med den 41-årige designer Camila Alves. Sammen har parret tre børn.