Kendte24. december 2021

Mathilde Norholt: Jul med eksen

Mathilde Norholt og ekskæresten Kristian Errebo Krantz fejrer højtiden sammen med datteren
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Skuespilleren Mathilde Norholt og Kristian Errebo Krantz gik hvert til sit i december 2019, men alligevel skal de dele and og risalamande.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/norholt_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Da 2019 gik på hæld, meldte Mathilde ud på sociale medier, at hun og Kristian Errebo Krantz gik fra hinanden. Alligevel kan de fint fejre juleaften sammen. (Foto: Mikael Rieck)

– Juleaften skal gå med god mad sammen med min ekskæreste, fordi vi stadig holder jul sammen på grund af vores datter, fortalte Mathilde, da SE og HØR mødte hende til premiere på filmen “Spencer”.

Sammen med Kristian Errebo Krantz har den 38-årige skuespiller datteren Polly på fire år, som kan glæde sig til juleaften sammen med både mor og far – noget, som bestemt ikke alle skilte forældre er i stand til at gennemføre.

Selv er Mathilde da også rigtig glad for at hun og eksen kan holde jul sammen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/norholt.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Skuespilleren Mathilde Norholt, 38, har masser af spændende projekter i støbeskeen.
– Jeg har lige instrueret min første webserie, som vi sidder og klipper i og ordner. (Foto: Dan Mariegaard)

– Det er fantastisk. Jeg har mange veninder, bekendte og kollegaer, som ikke kan det, så det er jeg meget glad for. Vi har også arbejdet meget hårdt for det, men vi er rigtig glade, og vi er et godt sted, og det er godt for vores datter, sagde hun.

Sponsoreret indhold