Kendte12. februar 2024

Mathilde Arcel scorer ny tjans: Bliver vært for Bodilprisen 2024

Når årets største filmpræstationer skal hyldes ved Bodilprisen, bliver det med den danske skuespiller Mathilde Arcel i front
Premiere på AGENTDato: 26.6.2023 Sted: ImperialJournalist: Majken Munk. Jan KörnerFoto: Copyright: Martin Høien/Aller Media Danmark
Mathilde Arcel kunne sidste år ses i TV 2-hittet "Agent".
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Maria Jencel udvider "112-imperiet".

Mange kender formentlig Mathilde Arcel for sine roller i tv-succeser som "Agent" og "Dansegarderoben". Men snart kaster den garvede skuespiller sig over en helt ny disciplin.

Når årets Bodilpriser skal uddeles den 16. marts, bliver det nemlig Mathilde Arcel, der skal udfylde værtsrollen.

Det oplyser Danske Filmkritikere.

Mathilde Arcel blev uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus tilbage i 2020, og siden har hun foldet sit talent ud på både lærred, skærm og de skrå brædder.

I 2023 medvirkede hun blandt andet i Nikolaj Lie Kaas TV 2-serie "Agent", hvor hun havde rollen som Esben Smeds trofaste sparringspartner, der skulle lægge øre til et utal af bekymringer og dårlige beslutninger.

Galla Premiere Frost 2Dato: 011219Kunde: Aller foto og Video se og hørBlad: Se og hørJournalist: Jakob H
Mathilde Arcel er søster til "112 for knuste hjerter"-værten Maria Jencel.
 Foto: Birger Storm

– Vi er utroligt glade for, at Mathilde Arcel har takket ja til at være vært til årets Bodilfest, hvor vi hylder filmåret 2023. Hun er en urkraft på scenen og har derudover et stort humoristisk talent, som vi glæder os til at se hende folde ud, når Danske Filmkritikere uddeler Danmarks ældste og mest prestigefulde filmpris, lyder det fra Nanna Frank Rasmussen, der er forperson for Danske Filmkritikere.

Den nyudslåede vært lægger da heller ikke skjul på, at hun ser frem til at skulle styre slagets gang, når de mange priser skal uddeles.

– Jeg er så stolt over at være blevet spurgt – og så glad for at skulle være vært for Bodilprisen i år! Jeg er både spændt og glæder mig helt utroligt meget til en aften, hvor vi fejrer et eminent filmår og hylder filmkunsten sammen, fortæller hun.

Prisfesten skal fejres med 14 prestigefyldte priser ved et stort anlagt gallashow på Folketeatret i København.

Årets nominerede ved Bodilprisen 2024

Bedste danske film (fiktion)

  • Bastarden
  • Den store stilhed
  • Toves værelse
  • Ustyrlig
  • Viften

Bedste kvindelige hovedrolle

  • Emilie Kroyer Koppel, Ustyrlig
  • Fanny Leander Bornedal, Nattevagten 2 – Dæmoner går i arv
  • Kristine Kujath Thorp, Den store stilhed
  • Paprika Steen, Toves værelse
  • Sofie Torp, Meter i sekundet

Bedste mandlige hovedrolle

  • Dar Salim, Underverden II
  • Lars Brygmann, Toves værelse
  • Mads Mikkelsen, Bastarden
  • Nicolai Jørgensen, Viktor mod verden
  • Sylvester Byder, Synkefri

Bedste kvindelige birolle

  • Amanda Collin, Bastarden
  • Jessica Dinnage, Ustyrlig
  • Karen-Lise Mynster, Den store stilhed
  • Sara Fanta Traore, Viften
  • Sarah Juel Werner, Idioten

Bedste mandlige birolle

  • Elliott Crosset Hove, Den store stilhed
  • Joachim Fjelstrup, Toves værelse
  • Simon Bennebjerg, Bastarden
  • Soheil Bavi, Underverden II
  • Thomas Hwan, Meter i sekundet

TV 2 Talentprisen

  • Marianne Lentz, manuskriptforfatter, Den store stilhed og Stille liv
  • Sara Fanta Traore, skuespiller, Viften
  • Søren Peter Langkjær Bojsen, instruktør, Det store glitch/Paradisets børn
  • Karla Nor Holmbäck, animationsinstruktør, Roselil og Stentrolden
  • Mads Nikolaj Elley Jacobsen, kostumedesigner, Ustyrlig

Bedste fotograf

  • Jonatan Mose, Det store glitch/Paradisets børn
  • Mia Mai Dengsø Graabæk, Den store stilhed
  • Rasmus Videbæk, Bastarden

Bedste manuskript

  • Anders Thomas Jensen og Nikolaj Arcel, Bastarden
  • Ida Maria Rydén og Jenny Lund Madsen, Meter i sekundet
  • Malou Reymann og Sara Isabella Jønsson, Ustyrlig
  • Jakob Weis, Toves værelse
  • Anna Neye, Viften

Bedste danske dokumentar

  • Music for Black Pigeons
  • A Storm Foretold
  • Apolonia, Apolonia
  • Munken
  • Twice Colonized

Bedste engelsksprogede film

  • Aftersun
  • Barbie
  • Killers of the Flower Moon
  • Oppenheimer
  • Tár

Bedste ikke-engelsksprogede film

  • Close
  • Den blå kaftan
  • Faldne blade
  • Lærerværelset
  • Monster

Om Foreningen Danske Filmkritikere
Foreningen har 43 medlemmer, og bestyrelsen består af:

  • Nanna Frank Rasmussen (forperson)
  • Jacob Ludvigsen (næstforperson)
  • Christian Monggaard
  • Katrine Sommer Boysen
  • Maria Månson
  • Ann Lind Andersen

Sponsoreret indhold