Mathew Knowles ramt af brystkræft

Mathew Knowles sammen med datteren Beyoncé.

Mathew Knowles sammen med datteren Beyoncé.

Foto: MEGA

Beyoncé og Solange Knowles far, Mathew Knowles, står senere i dag frem og fortæller, at han har kæmpet med brystræft.

Det gør han i et interview med morgenprogrammet "Good Morning America".

Nyheden om, at Mathew Knowles har været ramt af brystkræft, rammer sammen med, at der i USA er et stort fokus på lige netop brystkræft i oktober.

Artiklen fortsætter efter tweetet

Brystkræft hos mænd er en sjældenhed. 99% af alle tilfælde af brystkræft forkommer hos kvinder.

Der er en højere dødelighed blandt mænd, der bliver ramt af brystkræft. 

I interviewet, der altså bliver vist på amerikansk TV senere i dag, fortæller Mathew Knowles, hvordan han fortalte familien, at han var blevet ramt af kræft. 

Mathew var frem til 2011 gift med Beyoncé og Solanges mor, Tina Knowles. De nåede at være sammen i mere end 30 år. 

I Beyoncés tidlige karriere var Mathew Knowles hendes manager, men det er efterhånden en del år siden, at de brød med hinanden i professionelle sammenhænge. 

- Det sværeste har været at skilles og gå fra at være manager til at være far, har Mathew tidligere fortalt. 

I dag har han et godt forhold både til Beyoncé og Solange. 

Musikmanageren blev i øvrigt gift igen i 2013.

Det skete da han blev viet med Gena Charmaine Avery. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Mathew Knowles med hustruen Gena. (Foto: MEGA)

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close