Kendte29. marts 2022

Mascha Vang frygter ubuden bryllupsgæst

Det er ikke alle, der er inviteret til influncer Mascha Vangs bryllup, men der er én hun frygter skal snige sig med alligevel
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er vist gået de færrestes næse forbi, at Mascha Vang skal giftes. Hendes kæreste gennem fire år Troels Krohn Dehli friede til hende i oktober, da hun dansede på Det Kongelige Teater på den store knæk cancer-aften i ”Vild med dans”.

Og nu er bryllupsforberedelserne altså i fuld gang. Den store dag var da også omdrejningspunktet, da influenceren holdt spørgerunde på Instagram forleden.

Her indviede Mascha sine følgere i, at hendes største frygt på dagen, hvor hun siger ja til sin Troels hverken er skybrud eller at falde lige så lang hun er i kirken på vej mod alteret.

Selvbrunerdronningen lider som bekendt af en invaliderende migræne, og lige netop den er hun bange for skal snige sig med til festen.

Da en følger spørger, om det går bedre med anfaldene, svarer Vang:

- Nej, jeg har pt migræne tre gange om ugen, men jeg nævner det bare ikke. Jeg er begyndt at bruge Imigran næsespray, når et anfald er på vej, og eftervirkningerne er meget bedre end de piller, jeg plejer at tage, lyder de nedslående meldinger.

I spørgerunden afslører hun ligeledes, at det er hendes ”Vild med dans”-mand Thomas Evers Poulsen, der skal lære hende brudevalsen, men at der endnu ikke er styr på trinene.

Artiklen forsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20211020_gko9805.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Mascha Vang har lidt af migræne siden hun som helt ung kørte galt med sin mor og fik et piskesmæld. Nu frygter hun et migræneanfald på den store dag. (Foto: Gregers Overvad)

Da en følger vil vide, om Troels selv får lov selv at bestemme, hvad han skal have på, svarer hun blot med et storgrinende billede af sig selv. Så det må han nok ikke ...

Mascha har aldrig lagt skjul på, at hun gerne vil giftes. Derfor har hun da også tidligere joket med, at hvis Troels ikke ville vies, så måtte hun finde en anden.

- Jeg kan jo ikke vente hele livet på, at han falder på knæ, sagde hun til Her & Nu for et par år siden.

Men i oktober sidste år skete det altså. Maschas mormor og morfar havde ellers også opgivet at se deres barnebarn i det store skrud.

Det skrev Mascha tilbage i 2019, efter hun havde modtaget sin bryllupsgave – eller hvad der skulle have været hendes bryllupsgave, hvis hun var blevet gift.

Men nu sker det altså snart.

Sponsoreret indhold