Kendte25. marts 2024

Martin Thorborg ER klar, hvis krigen kommer: Fylder kælderen

I en tid, hvor særligt Ruslands handlinger skaber global usikkerhed, har mangemillionæren sikret sig mod hybridkrig med forsyninger
Martin Thorborg og fru Jannie lever fortsat livet, som de hele tiden har gjort. Men de er forberedt på, at det pludselig kan blive meget værre.
Martin Thorborg og fru Jannie lever fortsat livet, som de hele tiden har gjort. Men de er forberedt på, at det pludselig kan blive meget værre.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Det kan udløse Tredje Verdenskrig

Hvis den uforudsete krise eller i værste fald krig banker på døren, er der i hvert fald en dansker, som er forberedt.

Iværksætter og mangemillionær Martin Thorborg har nemlig taget konsekvensen af den globale uro og fyldt hjemmet på Strandvejen med mad, vand og strøm til flere måneders forbrug, skriver B.T. mandag.

- Hvis man ikke har forsyninger til en uges tid, så synes jeg ærlig talt, at man er uansvarlig, siger han til mediet.

Thorborg, der tidligere har boet i USA, er bekymret for, hvordan folk vil reagere, hvis landet rammes af hybridkrig, og forsyningerne svigter.

Hans hjem er derfor udstyret med alt fra pasta og ris til flåede tomater og dåsetun samt et imponerende lager af vand. For ikke at nævne solcelleanlægget med store batterier, der sikrer elforsyning, hvis det offentlige net svigter.

Og skulle det værste ske, har han både fiskestang og båd klar til at sikre føden fra Øresund.

- Jeg bliver sikkert latterliggjort for mine holdninger, men jeg ved, jeg får ret, lyder det fra den kendte erhvervsmand.

Han sætter dog grænsen ved våben og et beskyttelsesrum.

Men han holder sig ikke tilbage fra at skyde mod statsministeren, som han er stærkt kritisk over for.

Der mangler ifølge Thorborg nemlig bedre information til alle danskere om, hvordan de bedst muligt forbereder sig.

Sponsoreret indhold