Kendte12. oktober 2023 (opd. 15. oktober 2023)

Martin Johannes Larsen frygtede at få stress: Var bange for at få hjertestop

”Vild med dans”-værten havde en periode, hvor han nok havde lidt for meget at se til. Det endte med at komme til udtryk på meget fysiske måder
Martin Johannes Larsen har meget på sin tallerken, så meget at han på et tidspunkt kunne mærke det fysisk. 
Martin Johannes Larsen har meget på sin tallerken. Nu har han lært at tage den lidt mere med ro.
 Foto: Hanne Juul

– Jeg har været lidt bekymret for dig.

Sådan indleder Rasmus Brohave en samtale med sin gode ven Martin Johannes Larsen, som han har inviteret ind som den første gæst i sit nye sit videoformat ”Bålsnak”.

Snakken falder på, hvorvidt de to mediemænd sommetider har for travlt, og her indrømmer ”Vild med dans”-værten, at han på et tidspunkt, lige inden sommerferie havde så travlt, at hans krop gjorde modstand.

– Det er ikke en forbandelse, men det er alligevel noget, der kan udløse lidt stressvibes, fortæller Martin og fortæller, at han havde en meget konkret kropslig oplevelse, lige inden han gik på sommerferie, og kalenderen var fyldt med noget hver dag i halvanden måned.

Flere grunde

På vej op for at besøge en god ven, sætter den tidligere ”Stormester”-charmør en podcast på om stress, da han har på fornemmelsen, det ikke er helt godt.

– Mit øje havde dirret i to uger, men jeg havde bare tænkt: "Det går væk af sig selv", det gjorde det ikke.

– Og nogen gange om aften når jeg skulle sove, så havde jeg ondt i brystet, så jeg tænkte: ”fuck nu får jeg hjertestop.”

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-12/20220922-mr-jaget-019.jpg
Martin Johannes Larsen og Rasmus Brohave blev kendt som et makkerpar, da de var sammen i programmet "Jaget vildt".
 Foto: Mikael Rieck

De ting lagt sammen med, at han også havde problemer med at sove på det tidspunkt gjorde, at Martin fandt ud af, han lige måtte ”tage sit liv seriøst” og finde ud af, hvorvidt han var stresset eller ej.

Martin endte aldrig med at få konstateret stress men tog i stedet og holdt en ordentlig lang sommerferie, så han kunne komme af med de fysiske symptomer.

Genkender

Det er dog ikke kun Martin, der har oplevet det. Rasmus Brohave kan også nikke genkendende til at have så travlt, at man kan mærke det i kroppen.

For ham udmunder det sig i, at han bliver svimmel, når han har for travlt.

– Du skal passe på. Det skal man fandeme tage alvorligt, får Brohave sagt til sin ven.

Sponsoreret indhold