Annonce
Kendte5 timer siden

Martin Jensen om hemmeligt bryllup: - Alle var stive

Martin Jensen holdt i 2024 et hemmeligt bryllup, som han til Simba prisen satte flere ord på
Video: Dan Mariegaard. Journalist: Oliver Morell Andersen.
Annonce

LÆS OGSÅ: Martin Jensen giver millionrabat for at få solgt lejligheden

Den danske DJ og tidligere "X Factor"-vært Martin Jensen blev gift i 2024, og egentlig var brylluppet hemmeligt.

Men hans gode ven og kendiskok Jacob Jørgsholm kom til at dele noget fra brylluppet på Instagram, og derfor blev det ikke så hemmeligt, som ellers var meningen.

Annonce

Det fortalte han i lørdags til Simba prisen, hvor han troppede op med lige netop Jacob Jørgsholm.

- Meningen var, at det skulle være hemmeligt. Spasseren ved siden af mig vælger så at poste på Instagram, griner Martin Jensen, mens han puffer til Jacob Jørgsholm.

- Det var en fantastisk dag. Alle var stive, uddyber han.

Konen hedder Manal Naffah, og hun er ikke særlig glad for rampelyset, hvilket er årsagen til, at Martin Jensen følges ad med Jørgsholm.

Annonce

Nu har parret så været gift i et år, og Martin Jensen satte også ord på, hvordan det er at være mand og kone:

- Vi har det pisse godt. Det går godt derhjemme, og hun er en dejlig dame.

Selvom Martin Jensen er et stort navn på den danske DJ-scene og i skrivende stund har 173 tusinde følgere på Instagram, så deler han ikke billeder med hende.

Og det er der en særlig grund til.

Annonce

- Jeg er ikke influencer. Jeg er musiker og DJ. Kærlighed må gerne være intimt, og det er ikke en ting for mig (at dele ud af privatlivet, red.).

Ifølge Martin Jensen har Manal Naffah så vigtigt et arbejde, at hun ikke kan rejse med rundt om jorden, når han er ude at levere koncerter.

Og til spørgsmålet om, hvad hun laver, svarer han:

- Hun er en vigtig dame. Hun kan ikke tage med, når jeg er ude. Hun har en væsentligt stærkere uddannelse, end jeg har, slutter han.

Annonce

Sponsoreret indhold