Martin Hedegaard lider af angst: Har været på medicin flere gange

LÆS OGSÅ: Martin Hedegaard bruger millioner på ny bolig
Martin Hoberg Hedegaard, der blev kendt fra "X Factor" som Martin fra Ørum, er i dag frontmand i bandet Saveus.
Han har tidligere åbnet op omkring sin angstsygdom, blandt til DR i 2018, hvor han beskrev, at den fysiske reaktion bestod i hjertebanken, og at hans spiserørsbrok "gik amok".
Syv år senere lider han fortsat af angst, fortæller han til Ekstra Bladet.
- I løbet af livet har jeg været på angstmedicin flere gange. Jeg lider af generaliseret angst. Jeg bekymrer mig. Overtænker. Og overanalyserer.
Lige for tiden trives han dog og har ikke brug for medicin, men hans alarmberedskab er altid som minimum på 20 procent, og det er, som han beskriver det, "pissehårdt at leve i".
Selvom Martin Hedegaard i den grad bliver associeret med Ørum i Jylland, bor han i dag i Storkøbenhavnsområdet.
Tidligere på året købte han således en bolig i Brønshøj.
Han gav 5.050.000 kroner for stueetagen i en flerfamiliesejendom, der er bygget tilbage i 1914.
Her fik sangfuglen 92 kvadratmeter og tre værelser at boltre sig på samt en tilhørende 521 kvadratmeter stor grund.