Kendte 27. december 2021

Martin Greis-Rosenthal: Levede af pulver

Efter sin julekalender-rolle måtte Martin Greis-Rosenthal lynhurtigt smide 15 kilo
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I TV 2-julekalenderen “Kometernes jul” spiller han den søde og bløde Panda-Søren, men i den kommende store Netflix-serie “1899” har Martin Greis-Rosenthal en barsk rolle som en hård fyr, der ikke har meget på sidebenene.

Da optagelserne til serien lå lige i hælene af julekalenderindspilningerne, måtte den 41-årige stjerne tabe sig i en fart.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Søren Jul Lamberth)

Det var hektisk, da skuespilleren Martin Greis-Rosenthal, 41, på rekordtid smed 15 kilo til en rolle i en ny Netflix-serie. (Foto: Søren Jul Lamberth)

- Jeg måtte tabe 15 kilo til rollen. Jeg havde tre uger til at gøre det, så jeg ringede til min søster, der er eliteløber. Jeg spurgte hende: “Hvad gør jeg?”

- Hun svarede: “Pulver! Ingen alkohol, og så luk munden.” Så jeg har levet af pulvershakes, og det virkede, fortæller Marin Greis-Rosenthal til SE og HØR.

Siden har skuespilleren i øvrigt holdt vægten.

- Det har været et helt sindssygt arbejde, siger han om den vilde forberedelse forud for optagestart på “1899”, som blev optaget blandt andet i London og Berlin.

Serien handler om europæiske udvandrere, som rejser mod USA, og som har alle mulige lig med i lasten, fortæller Martin.

Sponsoreret indhold