Kendte18 timer siden

Martin Albrechtsen er videre efter bruddet: Sælger luksuslejlighed i al stilhed

Efter bruddet med Aviaja har fodboldstjernen solgt sin luksuslejlighed for 13,5 millioner kroner
Den tidligere fodboldspiller danner privat par med Aviaja Else Lange Pedersen. Sammen har de en lille datter.
Den tidligere fodboldspiller har indtil sidste efterår dannet privat par med Aviaja Else Lange Pedersen. Sammen har de en lille datter. Men i dag bor de hver for sig - og han skal snart finde sig et nyt hjem.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Dansk stjerne sælger med stort tab

Fodboldprofilen Martin Albrechtsen har sat punktum for endnu et kapitel i sit liv.

Efter bruddet med ekskæresten Aviaja Else Lange Pedersen har den tidligere landsholdsspiller solgt sin eksklusive lejlighed på Bryggen i København. Og det endda helt uden at gå på det åbne marked.

Skødet viser, at Albrechtsen på papiret indkasserer en solid gevinst.

Han købte boligen i 2019 for 6.956.186 kroner, men nu er den gået videre til nye ejere for hele 13,5 millioner kroner. En fordobling på bare fem år.

Handlen er endeligt på plads ved årsskiftet. De nye ejere overtager nemlig først den 31. december, så Albrechtsen kan stadig nyde havneudsigten fra de 115 kvadratmeter på den attraktive adresse lidt endnu.

Aviaja flyttede allerede i oktober sidste år og har etableret sig i en lejlighed på Østerbro.

Dermed markerer salget, at begge nu officielt er videre hver for sig.

- Kan bekræfte, at jeg ikke er sammen med Aviaja længere. Det er helt tilbage til august, hvor det skete, fortalte Albrechtsen for nylig til SE og HØR.

Han indrømmer, at det ikke har været let at lukke døren til forholdet, særligt fordi de sammen har datteren Lilja fra 2021.

- Når man har været med en mange år og har en datter sammen, tager det tid, men jeg er et godt sted nu, siger han og understreger:

- Er glad for at kunne leve uden alt for meget drama. Vi var bare ikke gode for hinanden mere til sidst.

Selvom privatlivet har budt på modgang, er Albrechtsen langt fra sat ud af spillet.

Efter fodboldkarrieren og sin deltagelse i Robinson Ekspeditionen har han kastet sig over gastronomiske projekter, heriblandt den prisvindende Pappa Pizza og senest en pastarestaurant.

For nu holder han kortene tæt til kroppen, når det gælder kærlighedsfronten. Men salget af luksuslejligheden sender et tydeligt signal: Martin Albrechtsen er klar til næste kapitel.

Sponsoreret indhold