Kendte27. april 2024

Marla Adams er død i en alder af 85 år

”The Young and the Restless”-stjernens dødsårsag er endnu ikke blevet afsløret
Marla Adams (th) ses her sammen med datteren Pamela og sønnen Gunnar. Den 25. april gik hun bort i en alder af 85 år.
Marla Adams (th) ses her sammen med datteren Pamela og sønnen Gunnar. Den 25. april gik hun bort i en alder af 85 år.
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Nu er årsagen fundet: Sådan døde O. J. Simpson

I 37 år spillede Marla Adams Dina Abbott Mergeron i CBS-serien ”The Young and the Restless”.

Det vandt hun blandt andet en Daytime Emmy Award for ”Outstanding Supporting Actress” i 2021, efter hun også var nomineret i 2018.

Nu er hun død.

Det skriver People, som har fået bekræftet dødsfaldet.

Marla Adams gik bort i en alder af 85 år torsdag den 25. april i Los Angeles.

Josh Griffith, som er ledende manuskriptforfatter og producer for ”The Young and the Restless”, husker Marla Adams som en kvinde, der har sat et uforglemmeligt mærke på serien.

– På vegne af hele ”The Young and the Restless” sender vi vores dybeste medfølelse til Marlas familie.

– Vi er så taknemmelige og har dybt respekt for Marlas fantastiske præstation som Dina Margeron, da både Marla og Dina efterlod et uforglemmeligt indtryk på Y&R.

I sine yngre dage formåede Marla Adams også at blive nummer to i Miss New Jerseys skønhedskonkurrence.

Marla Adams huskes i tv-branchen blandt andet også for at spille Belle Clemens i ”The Secret Storm” fra 1968 – 1974.

Sponsoreret indhold