Kendte24. marts 2023

Mark Zuckerberg er blevet far for tredje gang

Metas CEO Mark Zuckerberg har netop introduceret sit tredje barn for verdenen
Priscilla Chan og Mark Zuckerberg har tidligere fortalt åbent om, at de har oplevet flere ufrivillige aborter. nbsp;
Priscilla Chan og Mark Zuckerberg har tidligere fortalt åbent om, at de har oplevet flere ufrivillige aborter.
 Foto: Christopher Victorio/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Lykken er stor hjemme hos Mark Zuckerberg, 38, og hustruen Priscilla Chan, 38.

På sin Instagram har Meta-bossen, der står i front hos Facebook og Instagram, netop annonceret, at hans tredje barn er kommet til verden.

– Velkommen til verden, Aurelia Chan Zuckerberg! Du er sådan en lille velsignelse, skriver faderen til nu tre til et foto, hvor han kigger kærligt på sin nyfødte datter.

Det er på knap et kvarter væltet ind med lykønskninger, og blandt andet har danske Helle Thorning-Schmidt kastet et virtuelt hjerte efter det bedårende opslag, der i skrivende stund har høstet over 100.000 likes.

Det var tilbage i september sidste år, at parret annoncerede, at barn nummer tre var på vej.

Zuckerberg og Priscilla er i forvejen forældre til to døtre, Maxima på syv år og August på fem år.

Parret mødte hinanden i toiletkøen til en fest på Ivy League-universitetet Harvard i 2003.

I september 2010 kunne Zuckerberg afsløre, at de var flyttet sammen. Otte år senere gik Zuckerberg på knæ og friede til Priscilla, og i maj 2012 blev de gift hjemme i deres Palo Alto-baghave.

Sponsoreret indhold