Mark Kongsbak og Anton Prescott kalder "Bachelor" kedelig: -Det skulle have været os
LÆS OGSÅ: "Bachelor"-Christian afslører: Ville hjem halvvejs i programmet
Kritikken er haglet ned over årets sæson af "Bachelor".
Flere seere har sat spørgsmålstegn ved mændenes engagement og romantiske indsats i programmet, og nu melder to "Bachelorette"-profiler Mark Kongsbak og Anton Prescott sig også i koret.
Da SE og HØR møder gutterne til Reality Awards-julefrokosten spurgte vi nemlig, hvad de syntes om årets sæson, og her lød det, at der manglede romantik og kys.
- Lidt kedelig, sorry. Man er også farvet jo. Det er slet ikke lige så sjovt at se, når man ikke selv er med. Så jeg føler, jeg er biased, lyder det fra Anton, hvorefter Mark stemmer i:
- Jeg synes også, den var rimelig kedelig. Jeg tror, lige som alle andre synes, så drengene de kunne sgu godt have været lidt mere romantiske og intime, delt nogle kys ud. Det er som om, de lidt glemmer præmissen, føler jeg.

Klar på "Bachelor"
Mark og Anton så også gerne, at det havde været to andre mænd end Nicklas og Christian, der skulle date de mange kvinder.
Faktisk mener de selv, at de var det oplagte valg.
- Det skulle have været os to, mand. Vi havde været klar, og vi er klar, lød det fra de to singler, som tilsyneladende ikke er blevet spurgt af TV 2.
Det er ikke første gang, Mark lufter tanken om at være "Bachelor" i TV 2-programmet.
Da SE og HØR mødte ham på Smukfest i sommer, sagde han også, at han godt kunne se sig selv i programmet:
- Hvis jeg må være lidt selvfed, så synes jeg også, at jeg har formatet til det, fortalte Mark dengang.
Det er før set, at TV 2 har valgt at benytte sig af tidligere deltagere i programmet.
Inden Mette Sommer blev hovedperson i den første sæson af "Bachelorette", havde hun nemlig medvirket i "Bachelor", hvor det ikke lykkedes hende at få den sidste rose.