
Mark Abildhauge og Julia Sofia Aastrup blev forlovet i USA: - Stadig ligeså forelsket

LÆS OGSÅ: Mark Abildhauge i byen uden Julia Sofia
YouTuber og influencer Julia Sofia Aastrup fik sit livs overraskelse, da kæresten Mark Abildhauge for præcis et år siden gik på knæ og poppede det helt store spørgsmål.
Det blev naturligvis et ja, men parret har endnu ikke fundet tiden til at komme op ad det famøse kirkegulv.
Ikke desto mindre blomstrer kærligheden fortsat for det danske kendispar.
Mark Abildhauge har i anledning af etårsdagen for det overraskende frieri, der fandt sted i USA, delt en sød kærlighedseklæring til sin 27-årige Julia Sofia.
"Et år er gået og stadig lige forelsket," skriver den lykkeramte Abildhauge på sin Instagram-profil.
Her har han desuden delt en sød video fra det særlige øjeblik, der fandt sted under en koncert i Rocky Mountains, hvor parret sidste år var på en længere USA-tur.
Også Julia Sofia lader til at være ganske tilfreds med tilværelsen i selskab med Mark.
I kommentarsporet kvitterer hun i hvert fald med adskillige røde hjerter og teksten:
"Så lykkelig sammen med dig".
Åhhh, den kærlighed!
Se Mark Abildhauges opslag her:
