Mariska Hargitay afslører tre årtier gammel hemmelighed: - Jeg har levet på en løgn

LÆS OGSÅ: "Generationer"-stjerne fik chok som barn: - Min far var ikke min far
I over 30 år har Mariska Hargitay båret på en hemmelighed.
Udadtil tror alle, at hendes far er den ungarsk-amerikanske skuespiller Mickey Hargitay. Det er ham, som har opfostret hende og taget sig af hende, men biologisk set, er han ikke hendes far.
Det afslører ”Law & Order”-stjernen ifølge People i sin dokumentar ”My Mom Jayne”, som havde premiere på Cannes Film Festival forleden.
Hendes biologiske far er derimod en tidligere Las Vegas-entertainer ved navn Nelson Sardelli.
Det opdagede hun allerede som 25-årig. Dengang konfronterede hun Mickey med sin viden, men han insisterede på, at han var hendes far, og de talte aldrig om det igen siden.
Det satte dog mange tanker i gang hos Mariska, som spekulerede på, om hun var ungarsk ligesom sin far og sine brødre, Zoltan og Mickey Jr., eller om hun virkelig var italiensk ligesom Sardelli.
I et interview med Vanity Fair fortæller hun, at hun som 30-årig tog til Atlantic City for at se Sardelli optræde, og hun husker stadig hans følelsesmæssige reaktion, da hun introducerede sig for ham: Han var rørt til tårer og sagde: "Jeg har ventet i 30 år på dette øjeblik”.
- Jeg tænkte: ”Jeg vil ikke have noget, jeg har ikke brug for noget fra dig... Jeg har en far”, fortæller hun og tilføjer:
- Der var noget med loyalitet. Jeg ville være loyal over for Mickey.
Efterfølgende har hun kæmpet med følelsen af at leve på en løgn. Nu er hun blevet 61 og føler trang til at dele hemmeligheden med offentligheden.
Sardelli, som stadig er i live, deltager i dokumentaren, ligesom hans to andre døtre - Mariskas halvsøstre.
Mariska forklarer, at dokumentaren er et forsøg på at løfte byrden fra den årelange hemmelighed af hele familiens skuldre.
Halvsøstrene var med til en privat visning af filmen, og det var en rørende oplevelse for dem alle.
- De bare græd og græd og græd. Disse to kvinder, som jeg elsker så højt - jeg gjorde dem til hemmeligheder! Det er så hjerteskærende for mig.
Hun fortæller dog også, at hun efter at have lært Sardelli at kende forstår, hvorfor hendes ikke forlod Mickey. Hun vidste, at han ville elske hende og give hende en stabil opvækst.
- Jeg voksede op, hvor jeg skulle, og jeg ved, at alle traf det bedste valg for mig. Jeg er Mickey Hargitays datter - det er ikke løgn.
- Denne dokumentar er en slags kærlighedsbrev til ham, fordi der ikke er nogen, jeg var tættere på på denne planet.
Efter lørdagens premierevisningen på ”My Mon Jayne”, som er Mariskas instruktørdebut, i Cannes gav publikum et fem minutter langt stående applaus.