Annonce
Kendte27. september 2025

Marianne om Lyck: Jeg troede, vi havde en alliance

Marianne er forundret over, at hun ikke opdagede, at Lyck ikke ønskede hende som "Forræder"-kollega.
Marianne elsker strategi og derfor var hun glad for at blive forræder. 
Marianne elsker strategi, og derfor var hun glad for at blive forræder.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

LÆS OGSÅ: Afsløring: Kærestepar med i ”Forræder – Ukendt grund” sæson 2

Da 67-årige Marianne Mortensen blev udnævnt til forræder, var hun dybt taknemlig.

- Jeg har kæmpet for at blive forræder. I min castingvideo gør jeg meget ud af, at jeg er den fødte forræder. Og da jeg snakker med Martin (Johannes Larsen, red.) gør jeg meget ud af at fortælle, at jeg er den fødte forræder, fortæller den nordjyske forræder.

Da hun endte i rollen, elskede hun det.

- Det er det fedeste overhovedet. Det er fuldstændig fantastisk, jubler hun til SE og HØR.

Men intet er så godt, at det ikke er skidt for noget. For selvom det er forræderne, der svinger kniven om natten, så er der ikke kun fryd og gammen mellem forræderne.

Bag Mariannes ryg giver Lyck nemlig udtryk for, at hun ikke stoler på Marianne. Noget som først kom til Mariannes kendskab efter hun havde forladt programmet.

Annonce

- Hun har jo været og sige det til mig. Men det, jeg kan blive forundret over, er, at jeg, som er strategisk mester, ikke hører det, siger hun i bagklogskabens lys.

Her kan hun nemlig godt se, at hun fik flere spørgsmål fra produktionen, som kunne indikere, at alting ikke var så rosenrødt.

- Jeg fatter intet af det, så jeg tror, at vi har en alliance, men det har vi sgu ikke, siger Marianne og griner.

Annonce

Og hun sendte også selv en stemme af sted mod sin medforræder Guido.

- Det havde jeg det fint med. For jeg tænkte, at de andre ville tænke: "Kan det nu passe at en forræder stemmer på en forræder", siger Marianne.

Hun har også kun godt at sige om programmet og sine medforrædere.

- Jeg elsker det og det spil, der er i det. Det med strategier og psykologien, og der ikke er noget, der er forudsigeligt, siger forræderen.

Annonce

Sponsoreret indhold