Maria Lucia er blevet mor

Foto: Peter Grosen

Den 35-årige sangerinde kan i et opslag på Instagram afsløre, at hun lørdag den 27. juni blev mor til en lille dreng.

- Og pludselig så verden helt anderledes ud, lyder det fra sangfuglen, der mandag aften deler det første billede af sønnen.

Maria Lucia har fået sønnen sammen med sin svenske kæreste Albin Fredy. Parret mødtes til Dansk Melodi Grand Prix i 2013, hvor Albin var blandt deltagerne, og Maria Lucia i juryen.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Siden da har det været sød musik, og de har dannet par i mere end syv år, og er altså nu blevet en trekløver med den lille ny. 

Tidligere på året viste Maria Lucia maven frem til Oscar-uddelingen, hvor hun var på scenen for at optræde. 

Hun sang ved showet sammen med den amerikanske Broadway-stjerne Idina Menzel og en lang række af kvinder, der alle har lagt stemme til figuren Elsa i Disney-filmen "Frozen".

En gravid Maria Lucia (i midten) med alverdens Elsa'er til årets Oscar-uddeling. (Foto: Ritzau Scanpix)

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close