KendteI går

Maria Erwolter deler voldsomme billeder: Alvorligt syg

Maria Erwolter og Laust Sonne kæmpede i flere år for at holde deres ægteskab i live – for Laust kæmpede blandt andet med et voldsomt misbrug og psykiske problemer. Nu fortæller hans hustru, at det også tog særdeles hårdt på hende
Smukfest dag 1
Maria Erwolter og Laust Sonne kæmpede i flere år for at holde deres ægteskab i live – for Laust kæmpede blandt andet med et voldsomt misbrug og psykiske problemer. Nu fortæller hans hustru, at det også tog særdeles hårdt på hende.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Laust Sonne afslører: Brød psykisk sammen og blev indlagt

Hun kæmpede ikke blot med sin mands utroskab, hans misbrug og hans løgne.

Maria Erwolter endte så sandelig også med at skulle kæmpe med sit eget helbred, efter Laust Sonne i 2018 blev indlagt på en psykiatrisk afdeling med vrangforestillinger, tavshed og dødsangst.

I et længere opslag på Facebook fortæller Maria Erwolter, at hendes krop slet og ret gav op, få dage efter at hendes D-A-D-mand var blevet udskrevet:

- Lægerne vidste ikke hvad jeg fejlede. Men set tilbage kollapsede min krop. Min fars død i 2018 og senere at indlægge Laust med en psykose, var for meget for mig. Jeg kunne ikke mere, fortæller en hudløs ærlig Maria.

Hun var plaget af voldsom svimmelhed, så hun kun kunne kravle rundt på gulvet. Hun kunne ikke spise, og hun blev ramt af mystiske smerter:

- Smerter tog til i min venstre skulder, og jeg kunne ikke sove i flere måneder, men spiste smertestillende som var det slik, og jeg fik diagnosen skulder Neuritis. Smerterne rykkede senere rundt i kroppen og jeg fik diagnosen systematisk småkarsvaskulitis, fortæller Maria.

Småkarsvaskulit er en sjælden og kronisk autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber kroppens små blodkar, der bliver betændte.

For Maria Erwolters vedkommende betød det, at hun røg ind og ud af hospitaler.

- Jeg har været ekstrem syg. Den første lange periode var min arm i slynge, mine nerver var så beskadiget, at jeg havde drop hånd. Jeg har været på medicin og har fået intravenøst behandling. Det har været mange år i smertehelvede, hvor jeg ikke har kunne arbejde.

I dag er smerterne heldigvis væk, og Maria Erwolter har fået styr på sin autoimmune sygdom. Hun ved dog, at hendes nervesystem er flosset, og at hun af den grund skal passe på sig selv:

- At gå igennem et liv med traumer og varig stress, sætter sig i kroppen. Jeg ved at mine traumer har været udløsende faktor for min fysiske krop. Jeg kunne ikke have klaret den uden Laust. Det er hårdt at gå igennem mange års sygdom. Og jeg er så taknemmelig for at være ude på den anden side. Og jeg blir rørt bare at skrive det her opslag, lyder det til slut fra Erwolter.

Sponsoreret indhold