Kendte29. marts 2020

Manu Sareen er blevet skilt

Midt i corona-krisen er den tidligere minister Manu Sareen blevet ramt af endnu en tragedie. Han og hans nu tidligere hustru er nemlig blevet skilt, bekræfter han over for Ekstra Bladet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20181105_dm_comedy_zoo_tv2_055.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Lige nu kan man nærmest ikke få øje på andet end dårlige nyheder, og nu kommer den tidligere minister Manu Sareen med endnu en.

Den 52-årige politiker er nemlig blevet skilt fra hans nu tidligere hustru Solveig Wandall. Det bekræfter han over for Ekstra Bladet.

- Det er rigtigt, at vi er blevet skilt for nylig, fortæller Manu Sareen til Ekstra Bladet.

I 2017 blev politikeren og ekskonen Solveig Wandall forældre til en datter, som nu bliver skilsmissebarn.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20180623_kh_bu6q4679.jpg
 Foto: Krestine Havemann

Manu Sareen og ekskonen Solveig Wandall sammen med Manus søn Felix, som han har fra et tidligere ægteskab (Foto: Krestine Havemann)

Parret blev gift tilbage i 2016, og de nåede altså at være gift i knap fire år, inden ægteskabet endte.

- Jeg er selvfølgelig ked af det. Det er sørgeligt, når en familie bliver splittet på den måde, siger Manu Sareen til Ekstra Bladet.

Det er ikke første gang, at den tidligere børne- og socialminister går gennem en skilsmisse.

I 2014 blev han skilt fra sin daværende hustru Anya, som han var gift med i 19 år.

De to har sammen børnene Cilja, Alvin og Felix, mens Manu og Solveig i 2017 fik en datter sammen.

Sponsoreret indhold