Manglede penge: Nu vælter det ind med jobs til Pelle Hvenegaard

LÆS OGSÅ: Pelle Hvenegaard mangler seriøst nogle penge: Så meget tjener han
Det kan godt betale sig at råbe op, hvis man har brug for hjælp.
Det kan Pelle Hvenegaard skrive under på. Tilbage i marts kunne den populære skuespiller, foredragsholder og tv-vært nemlig fortælle, at der var lavvande i kassen, og siden er det væltet ind med opgaver.
Det fortalte han, da SE og HØR mødte ham på dette års Folkemøde på Bornholm.
- Det begynder faktisk at hænge meget godt sammen. Der er ingen appelsiner, der falder ned i turbanen, hvis man ikke kaster nogen op, lød det fra Pelle Hvenegaard.
Den 49-årige skuespiller er da heller ikke kun til stede på solskinsøen for at nyde det dejlige vejr og hygge sig. For også her er programmet pakket med arbejdsopgaver.
- Det er det rene business, lød det, da SE og HØR spurgte, om besøget var business eller pleasure.
På Folkemødet skal Pelle Hvenegaard blandt andet være moderator på en debat på Handlingsskibet, hvor han hylder den gode gerning.
Mere på vej
Hvilke jobs tv-værten har fået tilbudt, efter han fortalte, at kassen var tom, fortæller han ikke.
Men der er flere spændende projekter på bedding.
- "Den gode gerning" drøner derud af, og så kommer jeg med en ny omgang af programmet "Fixerrummet", som jeg laver på Radio IIII, og som er portrætter af stofmisbrugere.
- Der er jeg ved at lave en ny, og det bliver helt sindssygt, fortæller Pelle Hvenegaard, der samtidig fortæller, at det er ekstremt meningsfuldt at lave.
Du kan se alle billederne fra Folkemødets første dag i galleriet herunder.