Kendte24. oktober 2022

Mandy Moore i lykkerus: Er blevet mor igen

Familien Moore er gået fra at være tre til fire, efter hun for få dage siden fødte sit andet barn
Mandy Moore
Sangerinden er for nylig blevet mor for anden gang til endnu en lille søn.
 Foto: MEGA

Det var en lykkelig Mandy Moore, 38, der i starten af juni kunne dele, at hun og manden, Taylor Goldsmith senere på året ville udvide familien med endnu et medlem.

Nu er dagen kommet, og Mandy Moore kan endelig kalde sig selv mor til to små drenge.

Det afslører hun på sin Instagram-profil.

– Nu er Ozzie her! Oscar Bennett Goldsmith ankom lidt sent, men med masser af selvtillid (og en meget nemmere/hurtigere fødsel end med hans storebror til stor glæde for hans forældre), skriver hun indledende til opslaget, hvor hun ses siddende med sin nybagte søn i sine arme.

Parret blev forældre første gang den 1. februar 2021, da sønnen Gus kom til verden, og nu er familien altså gået fra kun tre til fire.

Det må alt andet lige også en stor forløsning for sangerinden, at lille Ozzie endelig ville ud til verden.

For kun en lille måned efter, nyheden lød, at hun skulle være mor igen, og at hun så frem til en lidt anderledes turné, end hun før har været vant til, måtte hun trække sig.

– Det er med tungt hjerte og omtanke, at jeg er nødt til at fortælle, at jeg aflyser resten af mine shows i 2022. Det har været en ære og en kæmpe drøm at få lov til at vende tilbage på scenen, lød det blandt andet fra hende.

Sponsoreret indhold