Kendte4. december 2020

Mand ved navn Adolf Hitler vinder valg i Namibia

Det var først, da han blev voksen, at Adolf Hitler indså, at han havde fået en ret specielt navn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipurestockx579204.jpg
 Foto: MEGA

Ville du sætte dit kryds ud for Adolf Hitlers navn? Tro det eller ej, men det er der en del mennesker i den namibiske valgkreds Ompundja, der har gjort, og derfor har en mand ved navn Adolf Hitler nu taget sejren i valgkredsen. Det skriver tyske Bild.

Uunona Adolf Hitler, som er hans fulde navn, fik 85 procent af stemmerne til et lokalvalg og er derfor stormet ind i den lokale regering.

Over for Bild understreger Uunona Adolf Hitler, at han på ingen måde har drømme om at overtage verdensherredømmet, som hans navnebror havde.

Namibia har tidligere været en tysk koloni, og derfor skulle det usædvanlige navn angiveligt være ret populært i det afrikanske land.

- Min far opkaldte mig efter denne mand. Han forstod nok ikke, hvad Adolf Hitler stod for, forklarer han og tilføjer:

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/ah-valgfoto.jpg
 Foto: Valgkommissionen i Namibia

Trods sit navn er Uunona Adolf Hitler blevet stemt ind i den lokale regering. Foto: Valgkommissionen i Namibia

- Som barn så jeg det som et helt normalt navn. Det var først, da jeg blev ældre, at jeg forstod, at denne mand ville erobre hele verden. Jeg har intet at gøre med disse ting, understreger han og fortæller også, at hans kone kalder ham for Adolf.

Sponsoreret indhold