Se videoen: Mand nyder dykketur – indtil HVIDHAJ dukker op

En haj dukker pludseligt op, da en mand er på dykkertur i Sydafrika. Foto: YouTube

En haj dukker pludseligt op, da en mand er på dykkertur i Sydafrika. Foto: YouTube

YouTube

For et par dage siden dukkede der en video op, som nok vil få selv den største vandhund til at vente med at gå i vandet til… ja.. aldrig!

Videoen viser nemlig det hjertestoppende øjeblik, hvor en dykker kommer ufattelig tæt på verdens nok mest frygtede fisk: Nemlig hvidhajen.

Det hårrejsende møde fandt angiveligt sted tilbage i august, hvor dykkeren sammen med en række andre var taget på spydfisketur  ud for Sydafrikas kyst – et område, der er kendt for at være hjemsted for hvidhajer, der mæsker sig i sælerne i området.

Og en af fiskerne kom altså helt tæt på én af hajerne, som du kan se i denne omkring to en halv minut lange video, der blev lagt på YouTube for et par dage siden.

I videoen kan man se, hvordan dykkeren fredelig svømmer ned på bunden af det grumsede vand – og det er først, da han når bunden, at han til sin gru opdager, at han ikke er alene i vandet. En stor hvidhaj svømmer pludseligt imod ham, og dykkeren udbryder et skrig af ren og skær skræk.

Herefter lykkes det dykkeren hurtigt at komme op til overfladen, hvor han råber ”white white” for at gøre de andre opmærksomme på, at han er i problemer. Og heldigvis når han at komme op af vandet i tide.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close