Kendte3. november 2008

Mand limet fast til toiletsæde

En stakkel blev afleveret på skadestuen med et wc-bræt uhjælpeligt klistret fast til de bare baller med sekund-lim
Vær ekstra opmærksom næste gang du sætter dig på tønden
Vær ekstra opmærksom næste gang du sætter dig på tønden
 Foto: All Over

En 35-årig mand, som benyttede et offentligt toilet i West Midlands, blev offer for en ondskabsfuld drengestreg. Staklen kunne ikke komme fri af brættet, da han var færdig med at forrette sin nødtørft.
Han var simpelthen limet fast med et hurtigtørrende klæbemiddel.

Brandvæsenet blev tilkaldt, men konstaterede hurtigt, at de ikke kunne rokke ham ud af flækken. De tog derfor en rask beslutning, skruede toilettet løs og kørte hele pakken til nærmeste hospital.

Da rederne ikke syntes, de kunne byde manden at bære ham gennem ventesalen på sin "kongestol", afmonterede lægerne sædet med specielle kemikalier inde i ambulancen.

Manden blev derefter bragt ind på hospitalet, for at få tjekket sin rødmende numse, men det eneste, der havde taget skade, var vist hans stolthed.

Sponsoreret indhold