Kendte1. marts 2020

Mand kendt skyldig: Myrdede Nicki Minajs tour-manager

En 38-årig mand er blevet kendt skyldig i at have stukket Nicki Minajs tour-manager ihjel med en kniv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nicki_minaj.jpg
 (Foto: MEGA)

En 38-årig mand er for kort tid siden blevet kendt skyldig i et brutalt knivdrab på Nicki Minajs tour-manager.

Det skriver People.

Den 38-årige mand, Khaliyfa Neely, blev fredag kendt skyldig i det meningsløse drab, der fandt sted tilbage i februar 2015.

Her stak Khaliyfa Neely offeret – Devon Andre Pickett – ihjel ude foran en bar i den amerikanske storby Philadelphia.

Offeret var på det tidspunkt i gang med de sidste forberedelser, inden han ville tage på turné med sangerinde Nicki Minaj.

Efter drabet i februar 2015 bekræftede Nicki Minaj, at det var hendes tour-manager, der var blevet myrdet.

Det skete på Instagram, hvor sangerinden delte et billede af den dræbte Devon Andre Pickett. Til billedet skrev hun dengang:

- To medlemmer af mit team blev stukket ned i går aftes i Philly. Den ene blev dræbt. De havde kun været der i to dage for at øve tournéen, skrev en rystet og knust Nicki Minaj, inden hun tilføjede:

- Endnu en meningsløs voldshandling, der tog livet af en fantastisk fyr. Så trist, skrev sangerinden videre.

38-årige mand Khaliyfa Neely vil modtage sin dom i sagen til april.

Sponsoreret indhold