KendteI går

Malte Ebert erstatter Lis Sørensen på Jelling Musikfestival: Gør comeback på Store Scene

Lis Sørensen må aflyse sin lørdagskoncert på årets Jelling Musikfestival, men heldigvis er der fundet en solid erstatning
Malte Ebert træder til, da Lis Sørensen er blevet syg.
Malte Ebert træder til, da Lis Sørensen er blevet syg.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Rap-rap-dreng: Malte Ebert er med i Anders And

Det er en ærgerlig nyhed for fans af Lis Sørensen, men samtidig en glædelig overraskelse for dem, der elsker en popfest med både dybde og glimt i øjet.

Malte Ebert træder nemlig til med kort varsel og spiller lørdag på Jelling Musikfestival 2025, efter Lis har måttet melde afbud grundet sygdom.

"Jeg er så ærgerlig over at må skuffe jer, men en fæl halsbetændelse har taget min stemme, og jeg ser mig desværre nødsaget til at aflyse min koncert på Jelling på lørdag, som jeg ellers har glædet mig så meget til," lyder det fra Lis Sørensen i en pressemeddelelse.

Ind træder så Malte Ebert – en mand, der ikke behøver nærmere præsentation for det danske publikum.

I 2016 bragede han igennem som Gulddreng med syv nummer ét-hits i streg og en ironisk tilgang til den danske musikscene.

Men siden da har den 30-årige musiker vist, at han også mestrer det mere eftertænksomme og poetiske.

I 2024 ramte han guld med både "Mindst ondt" – et samarbejde med Svea S – og "Kongen af Danmark", der satte sig solidt på hitlisterne.

Og publikum i Jelling kender ham allerede – han indtog Store Scene i 2023 med stor succes. Nu vender han tilbage, klar til endnu en omgang musikalsk magi, når han går på scenen lørdag klokken 13:30.

Sponsoreret indhold