Kendte20. november 2023

Maler julen rød: Birthe Kjær gør comeback

Dansktopdronningen vender tilbage til teaterscenen næste år, hvor den populære TV 2-julekalender får nye klæ’r i Tivoli
Dansktopdarlingen Birthe Kjær, 75, skal spille farmoren Maja i musicalversionen af ”Tinkas Juleeventyr”, som rammer Glassalen i Tivoli næste år.
Dansktopdarlingen Birthe Kjær, 75, skal spille farmoren Maja i musicalversionen af ”Tinkas Juleeventyr”, som rammer Glassalen i Tivoli næste år. Det bliver dermed 14 år siden, Birthe sidst medvirkede i en musical – nemlig i ”Cabaret” i 2010.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Birthe Kjær er fyldt 75 i formidabel form

Efter 14 år vender Birthe Kjær tilbage til de skrå brædder.

For når én af de mest populære julekalendere i nyere tid, nemlig ”Tinkas Juleeventyr” næste år bliver til magisk julemusical for hele familien, er det med dansktopdronningen på rollelisten.

75-årige Birthe skal spille farmoren Maja, som bare elsker jul – og det passer ”Vi maler byen rød”-hitsangeren rigtig godt.

– Jeg glæder mig til en udfordring – og det kan jo ikke blive bedre, end når man skal i julestemning, sagde Birthe Kjær til SE og HØR, da vi mødte hende til afsløringen af julemusicalen, som skal spille i Glassalen i Tivoli fra november 2024.

Gæster til middag

Juletiden plejer at være travl for den populære popsanger, men i år vil Birthe give sig tid til julehygge med venner og familie.

– Jeg elsker jul og julehygge – og jeg bager også småkager, når jeg har tid. Jeg pynter lidt op og finder en lille papkrybbe frem, som jeg har arvet fra min mor.

”Tinkas Juleeventyr” blev sendt første gang på TV 2 i 2017
”Tinkas Juleeventyr” blev sendt første gang på TV 2 i 2017 – og siden er det blevet til to tv-julekalendere; ”Tinka og kongespillet” i 2019 og ”Tinka og sjælens spejl” i 2022. Hver gang med Josephine Højbjerg, 20, og Albert Rosin Harson, 21, i hovedrollerne.
 Foto: TV 2

– Sidste år havde jeg 18 julekoncerter, så da havde jeg ikke rigtig tid.

– Men i år skal jeg ikke spille julekoncerter, så jeg vil nyde at have tid til julehygge og invitere gæster hjem til julemad, fortalte Birthe, som dog ikke kommer til at slukke mikrofonen helt.

Således synger sangstjernen julen ind på nogle plejehjem – og til nytår skal hun spille 10 nytårskoncerter.

Sponsoreret indhold