Kendte9. september 2023

Mai Villadsen er blevet mor: 'Dejligste nogensinde'

Den tidligere politiske ordfører for Enhedslisten er blevet mor til en lille dreng
maj
Mai Villadsen har god grund til at smile i disse dage.
 Foto: Lars Laursen

LÆS OGSÅ: Mai Villadsen deler glædelig nyhed: Er gravid

Der er stor babylykke at spore hjemme hos Enhedslistens tidligere politiske ordfører Mai Villadsen.

Hun er nemlig blevet mor for første gang.

Det skriver hun i et opslag på Instagram, hvor hun deler et billede med den lille ny.

'I sidste uge kom Alfred til verden. Det er det dejligste nogensinde. Johan og jeg er fulde af lykke og kærlighed.'

Mai Villadsen sender samtidig en stor tak til personalet på Hvidovre Hospital.

'Tak til de fantastiske jordemødre, læger og sygeplejersker på Hvidovre for at passe så godt på os.'

Det var tilbage i foråret, at Mai Villadsen kunne dele den glædelige nyhed om, at hun og kæresten Johan skulle være forældre. Her delte hun nemlig et billede af sin mave, hvor hun skrev, at hun havde båret på en sød hemmelighed i et stykke tid.

'Det er nemlig ikke bare, fordi jeg har spist mange varme hveder, at min mave er blevet noget mere rund. Jeg er gravid. Og hvis alt går vel, får Johan og jeg et lille barn til efteråret,' skrev hun dengang.

Mai Villadsen trak sig fra posten som politisk ordfører for Enhedslisten tilbage i august, hvor hun samtidig gik på barsel.

I dag er det Pelle Dragsted, der er frontfigur for partiet.

Sponsoreret indhold