Kendte11. oktober 2022

Mai Manniche storsviner Cengiz: - Føj for satan!

Smykkedesigneren kalder "Familien fra Bryggen"-stjernen både klam, ulækker og en klaphat i live radioprogram
Mai Manniche går amok på Cengiz i live radioprogram.
Mai Manniche går amok på Cengiz i live radioprogram.
 Foto: Aller Media

Det er ikke nogen hemmelighed, at smykkedesigneren Mai Manniche og "Familien fra Bryggen"-stjernen Cengiz ikke ligefrem er på julekort med hinanden.

Men nu tager uvenskabet endnu et nøk opad.

I en live radioudsendelse på 24syv forleden valgte Mai Manniche nemlig i den grad at storsvine realitypersonligheden for åben mikrofon.

I programmet "Tsunami" blev smykkedesigneren vist billeder af en række kendte mænd, hvorefter hun blev spurgt, om hun kunne finde på at date dem.

Og da hun bliver vist et billede af Cengiz, ryger hun helt op i det røde felt.

- Fy for satan, udråber Mai Manniche, ligeså snart hun ser billedet.

- Flyt det billede. Han er den mest klamme mand overhovedet. Føj for satan, fortsætter hun.

Hvis man var i tvivl om, hvorvidt smykkedesigneren har bare en lille smule tilovers for Cengiz, så gør hun det i radioprogrammet meget klart over for lytterne, at det bestemt ikke er tilfældet.

- Han er det mest usympatiske, ulækre og klamme. Ved godt, jeg siger det på live radio, men jeg mener det, siger hun og beskylder realitupersonligheden for trusler:

- Han har truet mig. Han har set for mange amerikanske film. Han er en total klaphat.

Mai Manniches uvenskab med Cengiz og dennes hustru, Stephanie "Geggo", begyndte helt tilbage i 2017, da Gengiz købte en forlovelsesring gennem smykkedesigneren.

Han beskyldte hende bagefter for at have snydt ham ved at sælge en ring til en pris langt over dens sande værdi, hvorefter Mai Manniche beskyldte ham for at pengeafpresse hende.

I radioprogrammet siger Mai Manniche, at Cengiz og "Geggo" dengang udnyttede hende for at få flere seere til deres TV3-program, "Familien fra Bryggen".

Cengiz har i skrivende stund ikke kommenteret Mai Manniches udtalelse i "Tsunami". Ekstra Bladet har været i kontakt med ham, men til avisen oplyser han, at han ikke har nogen kommentarer til det.

Sponsoreret indhold