Kendte16. juni 2023

Mai Manniche klar til børn: Vil bruge en rugemor

Den 39-årige smykkedesigner og coronaskeptiker drømmer om familie. Hun ønsker dog ikke selv at være gravid
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hør Mai Manniche fortælle i videoen ovenfor.
 Video: Jesper Sunesen

Det kan godt være, at graviditet i udgangspunktet ikke er en sygdom. Men det ændrer således ikke på, at kroppen kan blive ganske belastet i takt med den vægtøgning, der for de fleste kvinder er uundgåelig i forbindelse med en graviditet.

Lyt også til episode 31 af "Sladderministeriet" med Mai Manniche nedenfor:

Mai Manniche har tidligere forklaret, at hun ønsker sig børn, men at hendes knæ, efter en voldsom ulykke i Antwerpen i det nordlige Belgien for halvandet år siden, ikke vil kunne holde til den type belastning, det vil være at bære et barn.

Nu viser det sig imidlertid, at frøken Manniche langt fra har opgivet drømmen om en dag at blive mor:

– Det vil jeg gerne. Men jeg er måske lidt kontroversiel på det område, fordi nu har jeg jo det med mit knæ – og hvis jeg tager meget på, så kommer jeg ikke til at kunne gå ordentligt, forklarer frøken Manniche, da hun gæster SE og HØRs ”Sladderministeriet”.

– Så jeg kunne faktisk godt være interesseret i at få en rugemor, afslører hun og tilføjer, at ikke engang hendes familie kender til planerne om at finde en rugemor.

Ifølge Mai Manniche kan hendes krop ikke umiddelbart holde til at bære et barn.
Ifølge Mai Manniche kan hendes krop ikke umiddelbart holde til at bære et barn.
 Foto: Dan Mariegaard

Selv om den tidligere tv-kendis i den grad er i bedring med knæet, så ønsker hun på ingen måde at løbe risikoen ved en graviditet:

– Jeg ved ikke, hvordan min krop vil tage imod at blive gravid. Jeg har jo fået at vide, at den eneste grund til, at jeg kan gå i dag, det er, fordi jeg ikke vejer særlig meget og er meget slank. Ellers kunne jeg ikke gå. Så derfor er jeg meget bekymret for det – og så har jeg jo psoriasis også.

Mai Manniche har planer om at finde en rugemor i USA – og det må meget gerne være snart:

– Nu er jeg jo 39, så det skal jo helst være inden for de kommende år, lyder det.

Hør Mai Manniche fortælle i videoen øverst i artiklen.

Du kan også se episode 31 af ”Sladderministeriet” med Mai Manniche nedenfor.

Sponsoreret indhold