Kendte14. januar 2015

Mærkedag efter massakre: I dag udkommer Charlie Hebdo

Vurderingsekspert er ikke i tvivl om, at ugebladet vil blive revet væk
Af af

Efter terror i Paris: Sådan hylder de kendte ytringsfriheden



Præcis én uge efter at to maskerede mænd åbnede ild mod de ansatte på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris, udkommer næste nummer af magasinet i dag.

Og selvom magasinet mistede 10 ansatte, har de overlevende skribenter og tegnere ikke i sinde at lade sig kue af terroristerne. Derfor vil dette blad også indeholde karikaturer af profeten Muhammed.

LÆS OGSÅ: Rystet Pia Kjærsgaard: Det kunne være sket i Danmark

Det bekræftede ugebladets advokat, Richard Malka, over for radiokanalen France Inter mandag.

- Det næste nummer af Charlie Hebdo, der udkommer på onsdag, vil "naturligvis" indeholde tegninger af Muhammed og gøre grin med politikere og religioner, sagde Richard Malka til France Inter.

- Vi giver os ikke en tøddel, ånden af "Jeg er Charlie" betyder også retten til at være blasfemisk, tilføjede han.

Normalt udkommer Charlie Hebdo i et oplag på 60.000 eksemplarer, men i dag vil bladet udkomme i imponerende tre millioner eksemplarer - og oversat til 16 forskellige sprog. Satiremagasinet bliver i dag på otte sider i stedet for de sædvanlige 16 sider.

I kølvandet på massakren er der ingen tvivl om, at det nye nummer vil blive revet af hylderne. Sådan lyder vurderingen fra Lærke Bøgh, der er vurderingsekspert inden for bøger, manuskripter og landkort hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Clooney hyldede Charlie Hebdo

- Der er ingen tvivl om, at rigtig mange vil være interesseret i at erhverve sig ét eksemplar som et slags historisk dokument over dét, der er sket i landet. Så jeg er da ret sikker på, at oplaget vil blive solgt ret hurtigt. Og i den forbindelse kunne jeg sagtens forestille mig, at magasinet i dagene efter vil blive handlet på nettet til flere hundrede kroner mere end købsprisen, siger Lærke Bøgh til SE og HØR.

Netop fordi magasinet i dag udkommer i så stort et oplag, mener Lærke Bøgh dog ikke, at dette nummer vil blive et samleobjekt, der kan blive rigtig mange penge værd:

- For at man skal opnå rigtig høje priser på noget, skal det være relativt sjældent, og bladet udkommer jo i et kæmpe stort oplag, selvom der bor mange mennesker i Frankrig. Jeg tror derfor, at det mere er noget, folk køber som et statement frem for som et samleobjekt, siger Lærke Bøgh til SE og HØR.

LÆS OGSÅ: Efter terror i Paris: Sådan hylder de kendte Charlie Hebdo

Dagens udgave af Charlie Hebdo er blevet produceret på den franske avis Libération, hvor de overlevende medarbejdere har fået husly efter massakren, der fandt sted onsdag den 7. januar. Bladkompagniet har bekræftet, at den franske udgave også vil kunne købe i enkelte danske forretninger - formentligt fra på fredag. I alt vil der være 300 eksemplarer af magasinet i de danske butikker. Prisen vil ligge på et sted mellem 40 og 50 kroner.

I alt mistede 17 personer livet ved onsdagens terrorangreb - 12 mistede livet i forbindelse med angrebet på Charlie Hebdo. Derudover blev en færdselsbetjent og fire gidsler dræbt i forbindelse med gidseltagninger de følgende dage.

De tre terrorister blev alle dræbt af franske sikkerhedsstyrker.

Mange kendte hyldede Charlie Hebdo i tiden efter angrebet. Se deres hyldest her:

Sponsoreret indhold