Kendte12. april 2016

Mænd reddet fra øde ø: Skrev "HJÆLP" med palmeblade

Tre mænd blev reddet fra en øde ø, efter de lavede et kæmpe HJÆLP-skilt i sandet med palmeblade
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/palmeblade.jpg
 Foto: Twitter

Det var kreativt af tre mænd, der var strandet på den lille ø Fanadik i nærheden af Micronesia i det sydlige Stillehav, og deres idé fik dem reddet.

Den amerikanske kystvagt spottede nemlig det store ”skilt”, de tre mænd havde lavet ud af palmeblade på stranden på øen. Et stort HELP (hjælp) var det der skulle til for at fange kystvagtens opmærksomhed og blive reddet efter tre dage på øen. Det skriver The Guardian.

De tre mænd havde tre dage tidligere begivet sig ud på en kort sejltur i det sydlige Stillehav, men vejret blev rigtig slemt, og de tre mænd strandede på øen, efter de var svømmet i sikkerhed - bare med deres redningsveste. Men heldigvis klarede de at svømme nogle kilometer ind til øen og redde livet.

Men der var ingen i nærheden til at hjælpe. Men de lavede et stort skilt i sandet - og kystvagten spottede de tre mænd, der vinkede løs med deres orange redningsveste, da de fløj over øen.

Mændenes familie blev med det samme underrettet om, at de var i live, og de blev transporteret tilbage til den ø, som de oprindelig var sejlet ud fra.

Der var blevet ledt efter mændene fra skibe og luften, men det tog altså tre dage og et skilt af palmer at få dem fundet - heldigvis i god behold.

Sponsoreret indhold