Kendte1. februar 2023

Mads Steffensen afslører: Skal være vært på "Go' morgen Danmark"

Radio- og tv-værten har fået en ny vikartjans på TV 2
Mads Steffensen afslørede jobnyt, da SE og HØR mødte ham på den røde løber. 
Mads Steffensen afslørede jobnyt, da SE og HØR mødte ham på den røde løber.
 Foto: Kasper Wenstrup

Flere kendisser var dukket op i Imperial for at få sig en filmoplevelse, da der var premiere på Hella Joofs film “Meter i sekundet”, der er baseret på Stine Pilgaards bestsellerbog af samme titel.

En af dem, der var kommet for at se filmen, var podcaster Mads Steffensen, der ligeså lige har haft instruktøren inde i studiet sammen med hans trofaste kumpan Flemming Møldrup.

Da pressen stillede spørgsmål til den garvede vært, kunne han afsløre, at han har scoret sig en ny tjans på TV 2.

Mads Steffensen var sammen med konen Marianne taget et smut i biografen. 
Mads Steffensen var sammen med konen Marianne taget et smut i biografen.
 Foto: Mikael Rieck

– Jeg skal til at lave noget mere her lige om lidt, men jeg må ikke sige noget, fortæller han til SE og HØR og spolerer selv hurtigt den plan.

– Jeg kan i hvert fald sige, at jeg i weekenden skal være gæstevært på “Go’ morgen Danmark”.

Kun én gang

Men bliv nu ikke for glad, for det er deværre ikke en fast vikartjans, den nordjyske monopolmand har fået. Det er et enkeltstående tilfælde.

– Det er kun lige en enkelt gang, for de har jo de værter, de skal bruge undtagen i denne weekend. Men jeg er spændt på det, for det er jo mange år siden, jeg lavede “Aftenshowet”, så nu må vi se, om jeg fucker det op.

Han fortæller dog også, at han glæder sig til at skulle stå værtspar med den garvede Michèlle Bellaiche, selv om han skal “sindssygt tidligt op”.

Sponsoreret indhold