Mads Langer viser numsen: Commando på stranden

Næsten som gud har skabt ham.
Sådan viser Mads Langer sig frem på Instagram i en festlig video.
På knap et minut ser vi klip fra strandture, koncerter og festligt samvær med konen Julie Lillelund og deres venner.
Især fra en unavngiven dansk strand er der flere klip, hvor Langer og hans slæng ser ud til at hygge sig.
Her bliver der både badet og spillet musik til den store guldmedalje. Samtidig har Mads lagt sangen "Hanging with you" ind over som baggrundsmusik.
Men det, som nok fanger de flestes øjne, er hverken fra koncert eller i vandet.
Cirka halvvejs inde i videoen er der nemlig fuldmåne, og det sker, mens solen står højt på himlen.
Det er naturligvis Mads Langers blændende bagdel, som toner frem på Instagram.
Den danske stjerne er ved at tage et par jeans på - og det gør han vel at mærke commando. Altså uden underbukser på.
- SKAT! NUMSEN!, skriver hans hustru Julie Lillelund i en kommentar til den søde og sjove video.
- Ups, havde ikke nogen badebukser med, svarer Langer sin kone.
Se videoen her: