Kendte8. november 2020

Mads fra "Den store bagedyst" laver hattrick: - Det var helt vildt

I lørdagens afsnit af "Den store bagedyst" kan dommerne ikke skjule deres begejstring for blandt andet Mads' formåen med den hemmelige udfordring, men i særdeleshed også hans mesterværk
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Da det sjette program af bagekonkurrencen løb over skærmen lørdag aften, var det med chokolade på programmet.

En udfordring, som den 24-årige bagedystdeltager Mads Eg Andersen havde set særligt frem til - hvorfor det heller ikke kom heeelt bag på ham, at han blev mesterbager for 3. gang i træk.

- Jeg har tempereret chokolade i stort set alle mine kager ind til nu, så den ville jeg gerne have lidt hæder for, og det gik jo også derefter, det var jeg sindssygt glad for, fortæller han grinende.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mads_bagedysten.jpg
 Foto: DR

Mads havde fået 3D-fremstillet nogle helt særlige forme, så han kunne lave sine flotte blade ovenpå sine otte mesterværks-kager. Foto: DR

Det var derfor også en noget ekstatisk Mads, der var at se i teltet, da han fandt ud af, han og de andre deltagere i den hemmelige udfordring skulle lave et chokolade showpiece, selvom dagen måske ikke var den bedste til det, afslører han:

- Hun var jo sindssyg, det var nok også den varmeste dag, og så et chokolade showpiece, det hang ikke så godt sammen, og da hun viste os det, der havde hun jo også svært ved det, hun er nok vant til at arbejde i 20 grader, og der var måske 28 grader, så det var klart sværere end det så ud, eller end det ville have været ellers.

- Men jeg syntes faktisk, vi alle klarede det rigtig godt.

Og det kan vist roligt siges, at det gik ganske udmærket, særligt for Mads, der altså kunne prale af nu at have lavet hattrick og vinde titlen som mesterbager for 3. gang i træk.

Sponsoreret indhold