Kendte13. januar 2021

Madonna trodser alle rejserestriktioner: Besøger fem lande på tre uger

Når man er en af verdens absolut største stjerner, kan man krydse grænser, som man vil – også på trods af den globale plage covid-19
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

"If we took a holiday/took some time to celebrate/Just one day out of life/ it would be so nice"

Sådan sang popdronningen Madonna på sin allerførste plade nogensinde, og selvom årene er gået, så nyder hun stadig en god flyvetur til eksotiske destinationer.

Og selv på den éne dag, hun synger om, kan hun tilsyneladende nå at tilbagelægge ret mange miles.

Ifølge The Sun har det 62-årige popikon rejst mellem intet mindre end fem forskellige lande – på bare tre uger.

Det samme billede af en yderst berejst stjerne, der ikke giver meget for grænselukninger, coronarestriktioner eller isolation, tegner sig på hendes instagram, hvor hun er glad for at dokumentere sine mange ture.

Frem og tilbage over kloden

Først fløj hun ifølge mediet fra Los Angeles til London sammen med sin kæreste, den unge danser Ahlamalik Williams på 26.

De fik omkring jul selskab af hendes søn David Banda, 15, datteren Mercy James, 14 og de otteårige tvillinger Estere og Stella.

Herefter vendte Madonna hjem til London et par dage, før familien igen tog på tur. Denne gang med hendes ældste søn, Rocco på 20 år, som til daglig bor i Storbritannien.

I slutningen af december fløj de sammen til først Aswan, Egypten og herefter videre til Malawi.

Megastjernen Madonna har grundlagt et hospital i det østafrikanske land, og under besøget mødte hun desuden præsident Lazarus Chakwera.

Forrige onsdag rundede de så de imponerende 11,700 miles af med en tur til Kenya, hvor de har nydt en safari.

Privatfly i pendulfart

Og selvom det under sædvanlige omstændigheder sikkert bare er nogle ”stille og rolige” uger for Madonna, så skal man medregne i ligningen, at rigtig mange fly netop nu står stille overalt i verden på grund af coronavirus.

Samt at flere lande, herunder både USA og Storbritannien, helt fraråder eller forbyder visse rejser.

https://imgix.seoghoer.dk/madonna.png
 Foto: Instagram, Madonna

En pandemi behøver ikke forhindre dig i at se verden, hvis du hedder Madonna
(Foto: Instagram)

Men det gælder altså ikke Madonnas private jetfly, som har været i pendulfart de seneste uger, mens de rejsende passagerer dog ifølge The Sun har fået taget coronatests undervejs.

Rejser man til Malawi eller Kenya er det ikke nødvendigt at opholde sig i karantæne. Man skal dog fremvise en negativ Covid-19-test ved indrejse.

Du kan jo passende lige kurere din udlængsel med denne perle fra feriedronningen over dem alle:

Sponsoreret indhold