Kendte8. februar 2023

Madonna er rasende over kritik af sit ansigt

Flere fans var noget overrasket over, hvordan Madonna så ud under prisuddelingen – nu reagerer hun
Madonnas ansigt tiltrak sig en del opmærksomhed, da hun gik på scenen under Grammy-uddelingen.
Madonnas ansigt tiltrak sig en del opmærksomhed, da hun gik på scenen under Grammy-uddelingen.
 Foto: Rob Latour/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Madonna er rasende, efter fans og medier gav hendes ansigt en del opmærksomhed, da hun skulle præsentere to musikere under Grammy-uddelingen.

Fans var chokeret over, hvordan hun slet ikke lignede sig selv og tilsyneladende havde fået gjort en del ved sit ansigt.

Madonna gik på scenen for at præsentere Kim Petras og Sam Smith, der skulle optræde til prisuddelingen.

Et historisk øjeblik ifølge sangerinden, da Kim Petras er den første transkvinde til at optræde til Grammy. Men fokus blev flyttet fra Kim Petras til Madonnas ansigt.

"Hvad er der sket med Madonnas ansigt".

"Madonna ser virkelig godt ud i forhold til sin alder … Hvis hun altså var en 2700 år gammel vampyr, som spiser babyer og små dyr levende", lød det blandet andet fra nogle brugere på Twitter.

Kommentarerne er ikke gået Madonnas næse forbi, som nu er ude at kritisere bemærkningerne.

"Mange mennesker snakkede kun om nærbillederne, som blev taget af mig af en pressefotograf, som vil forvrænge mit ansigt", skriver hun blandt andet på sin Instagram-profil.

Til opslaget hører også en video, hvor hun står med Sam Smith, Cardi B og andre stjerner backstage. Her har hun også et intimt øjeblik med sangskriveren Jozzy.

"Endnu en gang er jeg fanget i spændet mellem alderdom og kvindehad, der gennemsyrer den verden, vi lever i. En verden, der nægter at fejre kvinder over 45 år", fortsætter Madonna i opslaget.

Trods sangerindens utilfredshed forsikrer hun om, at kommentarerne om hendes ansigt ikke kan slå hende ud.

"Jeg vil aldrig undskylde for de kreative valg, jeg har taget, eller den måde jeg ser ud på, og jeg har ikke tænkt med at starte nu".

Sponsoreret indhold