Kendte29. oktober 2022

Madonna chokerer fans med topløst billede

Den amerikanske popdronning får vist det hele frem i en række nye topløse fotos
Madonna har endnu en gang vist det meste frem.
Madonna har endnu en gang vist det meste frem.
 Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Det kan godt være, at hun er 64 år, men det skal ikke stoppe hende fra at vise os alle fordelene.

Provokatørpopdronningen har i en story på Instagram valgt at smide toppen og har i samme omgang chokeret sine mere end 15 millioner følgere.

"Like A Virgin"-sangerinden har formået lige akkurart at dække billedets mest uartige dele nok til, at det ikke bliver fjernet. Instagram har det jo som bekendt ikke så godt med kvindelige brystvorter.

- Gik fra slik til penge, skriver Madonnaen desuden til billedet.

Sådan ser de altså ud, Madonnas herligheder.
Sådan ser de altså ud, Madonnas herligheder.
 Foto: Instagram/Madonna

De nedre dele er dog noget mere tildækket takket være et gylden korset og hendes efterhånden klassiske strømpebukser.

Men Madonna smider som regel ikke tøjet uden grund, og denne gang er ingen undtagelse.

Popstjernens femte studiealbum, "Erotica", fejrer nemlig 30-års jubilæum. Samtidig har Madonna også valgt at udgive det billede, der i forbindelse "Erotica"-albummet fra 1992 blev droppet i sidste øjeblik, da det ganske enkelt var for frækt. Det skriver Billboard.

Opslagene er blot et af mange, som Madonna jævnligt deler med sine fans, og det er ikke just altid et hit blandt følgerne.

- Åh, Madonna, du er smuk, men du har brug for hjælp, skriver en følger blandt andet til sangerindens seneste opslag.

https://imgix.seoghoer.dk/2022-10-29/madonnahj4.jpg
 Foto: Instagram/Madonna

- Jeg forstår ikke, hvad der sker, skriver en tredje.

- Du prøver alt for meget. Du fortjener en pause. Bare gå på pension og bo på en lille fin ø, og lev dit liv, skriver en tredje.

Madonna fejrer også 30-års jubilæum for bogen "Sex". Så ja, vi har efterhånden allesammen forstået, hvad popdronningen har på hjernen i disse dage.

Sponsoreret indhold