Kendte 19. januar

Machine Gun Kelly afslører detaljer om vild forlovelsesring

Den over 2,2 millioner dyre ring har ifølge den unge stjerne nogle helt vilde og ganske bizarre detaljer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det lyder jo som et helt sundt og slet ikke giftigt forhold, det som megastjernerne Machine Gun Kelly – med det borgerlige navn Colson Barker – og Megan Fox for øjeblikket svæver rundt i.

For knap en uge siden gik den 31-årige rapper og skuespiller på knæ for ”Transformers”-stjernen, og satte en selvdesignet og svinedyr ring på hendes finger.

Allerede ved den yderst iscenesatte offentliggørelse af deres forlovelse stod det klart, at de to nok ikke er som kærestepar er flest.

For eksempel lod Megan Fox sine fans og følgere vide, at fejringen blandt andet bestod i, at hun og den kommende gemal skulle drikke hinandens blod.

Og nu afslører Machine Gun Kelly desuden, at den specialdesignede forlovelsesring er udstyret med ”ægte torne, så det gør ondt på hende, hvis hun forsøger at tage den af”.

- Kærlighed er smerte, lyder den helt rationelle forklaring i et interview med Vogue.

Artiklen fortsætter under billedet:

Foto: Instagram, Machine Gun Kelly

Ringen er ikke bare smuk, men også rimelig usædvanlig. Den består af to ringe, og bånd der er formet som torne. Ifølge rapperen gør det ondt at tage den af. (Foto: Instagram, Machine Gun Kelly)

Bad om magi

Om ringen, som han fik designet i samarbejde med den britiske juveler Stephen Webster, har han allerede sagt:

- Jeg ved godt, at det er en tradition med én enkelt ring, men jeg designede denne sammen med Stephen Webster, så den bestod af to: En smaragd (hendes fødselssten) og en diamant (min fødselssten) placeret på to magnetiske bånd af torne, der trækker de to halvdele sammen – to sjæle, der danner det dunkle hjerte, der er vores kærlighed.

Forlovelsesseancen foregik under det samme banyan-træ på Ritz Carlton Dorado Beach Resort i Puerto Rico, hvor Fox og Colton i sommeren 2020 sendte et ønske ud om kærlighed og magi.

Et sted, som derfor har en helt særlig betydning for deres forhold. 

Direkte fra minen

I det nye Vogue-interview afslører Machine Gun Kelly desuden, at den grønne sten er en colombiansk smaragd, der er ”ubehandlet”, hvilket vil sige, at den praktisk talt er taget direkte ud af minen.

- Konceptet er, at ringen kan skilles ad, og så er der to ringe, fortæller rapperen.

Artiklen fortsætter under billedet: 

Foto: MEGA

Megan Fox og Machine Gun Kelly har dannet par i halvandet år (Foto: MEGA)

Det er ikke første gang, at det celebre par har fortalt om deres gotiske tilbøjeligheder – og deres tørst efter hinandens blod.

For et år siden afslørede 35-årige Megan Fox, at hun havde givet sin udkårne en halskæde med en dråbe af hendes blog indkapslet.

Sponsoreret indhold