Machine Gun Kelly afslører: Det hedder han og Megan Fox’ datter

LÆS OGSÅ: Single Emily Ratajkowski slår fast: – Mænd er kun nydelse
Siden Megan Fox og Machine Gun Kelly blev forældre til en pige i marts, er det begrænset med billeder og oplysninger, som parret har valgt at dele om datteren.
Megan Fox har da også i en længere periode slettet samtlige opslag på Instagram, og derfor har det seneste nye fra hende om barnet været, at graviditeten ikke var planlagt.
Men nu deler Machine Gun Kelly lidt om datteren.
På Instagram har han nemlig lagt en video ud, hvor han spiller musik for datteren, som man dog ikke kan se i videoen.
- Er du klar, lyder det fra Machine Gun Kelly, inden han begynder at spille.
Det er dog mest af alt beskrivelsen, som er interessant, da han i den afslører, hvad han og Megan Fox’ datter hedder.
- Saga Blade Fox-Baker, skriver han efterfulgt af et hjerte.
I beskrivelsen får eksen også et tak med på vejen.
- Tak for den ultimative gave, Megan Fox.
Blot en måned efter, at Megan Fox afslørede graviditeten sidste år, kom det frem, at hun og Machine Gun Kelly var gået fra hinanden.
I begyndelsen af året var de slet ikke på talefod, men det er – heldigvis for datterens skyld – blevet lidt bedre.