Kendte30. januar 2021

Måtte filme trods coronavirus: Sådan undgik ”Below Deck” den dødelige sygdom

Den endnu verserende virus endte ikke med at sætte en stopper for den populære realityserie ”Below Deck”, da den ottende sæson skulle i hus i 2020
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Rigtig mange film- og serieproduktioner gik med et i stå, da coronavirussen fik taget sit indtog på verden.

Men for den garvede kaptajn Lee Rosbach, der siden 2013 har stået i spidsen for den populære realityserie ”Below Deck”, betød virussen umiddelbart ingenting for han og hans ansatte på yachten ”My Seanna”, da den ottende sæson af serien skulle filmes.

Det fortæller han i et interview med SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/lee_rosbach.jpg
 Foto: Hayu

Captain Lee Rosbach har arbejdet som kaptajn i knap 40 år. Han fyldte 70 år i 2020. Foto: Hayu

Serien portrætterer livet af dem, der arbejder på de store superyachts – og ikke mindst mandskabets mange interne intriger – mens rige familier og vennepar lever luksuslivet til seernes store fornøjelse.

Sådan har det i hvert fald været i de foregående syv sæsoner af serien, samt de spinoff-versioner, der siden er lavet. Men denne sæson skiller sig særligt ud.

Vi kommer nemlig helt tæt på, da nyheden om den dødelige virus ender hos mandskabet, og hvordan den formår at påvirke dem, der er ombord yachten.

Dog, til stor overraskelse, så mærkede hverken kaptajnen, mandskabet eller de betalende gæster noget til virussen under optagelserne.

- Der var ingen, der blev syge med coronavirus undervejs, fortæller han, da SE og HØR taler med ham i forbindelse med premieren på den ottende sæson.

I de første afsnit er coronavirussen da heller ikke noget, der er kommet til de caribiske øer, hvor ”My Seanna” sejler rundt. Men da februar rammer, bliver flere ringet op af deres familiemedlemmer hjemmefra.

Her bliver særligt denne sæsons kok, Rachel Hargrove, berørt, da hun hører fra sin kæreste, Vincenzo, som bor i Italien.

Der hvor virussen virkelig ramte hårdt tilbage i starten af 2020.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/rachel_hargrove.jpg
 Foto: Hayu

Rachel Hargrove har mere modvind end de fleste i den ottende sæson af realityhittet. Foto: Hayu

Faktisk tog nyheden om, at hun ikke kunne se sin kæreste snarest muligt så hårdt på parret, at de gik fra hinanden.

Det afslørede hun overfor Bravo TV, der står bag programmet, tidligere i januar.

Ikke set før

Udover en sæson, der blandt andet er fyldt af snakken omkring dyr håndsprit og frygten for at fange virussen, så er der særligt én episode, der fik Lee Rosbach til at krumme tær.

- Jeg kommer til at gøre noget, som jeg aldrig nogensinde har gjort før.

For uanset hvor mange penge du smider efter et to-tre dages ophold på den flotte båd, så skal du lytte efter, hvad der bliver sagt.

Du kan se hele episoden, som Rosbach henviser til, i den nyeste sæson af ”Below Deck” på Hayu.

Sponsoreret indhold