Kendte23. juli 2021

Må melde afbud: Kesi testet positiv for corona

Den danske hit-rapper er blevet ramt covid-19, og det sætter en brat stopper for hans kommende koncert
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180630dm_tinderbox_2018_028_1.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Det seneste år har danskerne måtte nøjes med hjemmehygge, mens de kunne se til, at koncert efter koncert blev aflyst.

Sommeren i år ser dog anderledes ud og musik- og festglade mennesker har blandt andet kunne se frem til festivalen ”Musik i Lejet”, der løb af stablen onsdag den 21. juli og fortsætter frem til lørdag den 24.

Men havde man glædet sig til at se den 28-årige rapper Kesi synge ”Kom over” eller ”Søvnløs”, ja, så kan man godt begynde at ærgre sig.

Sangeren er nemlig testet positiv for corona to gange. Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

- Vi må desværre meddele, at Kesi er testet positiv for corona ad to omgange og har derfor været nødsaget til at melde afbud til fredagens koncert på Musik i Lejets Sommersol. Musik i Lejet ønsker selvfølgelige Kesi god bedring, skriver de blandt andet.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/20180630dm_tinderbox_2018_028_1.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Der bliver ingen fest på scenen med Kesi under dette års Musik i Lejet. Foto: Dan Mariegaard

Musikeren selv har endnu ikke kommenteret på smitten, eller informeret om, hvor hårdt ramt han er.

Helt tomt bliver det dog ikke på scenen, trods Kesi ikke dukker op.

- Når en afmelding rammer, skal der tænkes hurtigt. Derfor har Emil Lange nu kaldt på forstærkning, og hele venneflokken står klar til at gøre fredagens aften helt uforglemmelig. Koncerten bliver spækfyldt med overraskelser fra øverste hylder, lover arrangørerne.

Udover Emil Lange og venneflokken, så vil også Tessa og DJ Degnamite være at finde på scenen fredag.

Sponsoreret indhold