Annonce
Kendte20 timer siden

Lykkelig skilsmisse? Medina og Malo igen sammen på hyggelig familieferie

Medina og eksmanden har endnu engang været på hyggelig familieferie sammen med deres to drenge
Selvom ægteskabet sluttede, er kærligheden fortsat intakt.
Selvom ægteskabet sluttede, er kærligheden fortsat intakt.
 Foto: Dan Mariegaard
Annonce

LÆS OGSÅ: Se mig, Malo! Medina på topløs ferie med eksmanden

Den lykkelige skilsmisse findes ikke, siger nogen.

Men kaster man et blik på Medina og eksmandens respektive Instagram-profiler, ser det dog ud til, at popdronningen og løjtnanten er kommet ganske godt igennem bruddet.

I sommer nød Medina, Malo og deres to sønner Tyler og Elliot syden sol sammen i Grækenland.

Dengang var bruddet stadig ganske frisk, men det forhindrede ikke den lille familie på fire i at hygge sig sammen i ferien.

Forleden var de alle fire atter rejst uden for landets grænser.

På Instagram delte Malo således billeder fra familieferien i Norge, hvor hans 33-års fødselsdag blev markeret.

Annonce

Bladrer man lidt i billederne, ser man Medina med sønnen i favnen badet i den lave efterårssol.

Det varme forhold kommer også til udtryk andre steder.

For to dage siden opfordrede Medina sine knap 400.000 følgere til at skrive, hvad de er mest stolt af med dem selv.

Her efterlod Malo en særdeles kærlig besked i kommentarsporet.

- Jeg er stolt af mig som far og jeg er stolt af dig som mor, skrev han og tilføjede en kysseemoji.

Annonce

Medina kvitterede med et hjerte.

Efter syv år sammen - knap fem af dem som mand og kone, gik Medina og Malo i foråret fra hinanden.

Bruddet var ganske udramatisk.

- Det er sket i fred og fordragelighed og kærlighed, sagde Medina til BT i foråret.

De er med al tydelighed fortsat på god fod med hinanden.

Annonce

Sponsoreret indhold