Lykke May: Formue i vente

Der ligger en millionfortjeneste og venter på den tidligere topmodel Lykke May.
Fodboldspilleren Nicki Billes 40-årige ekskæreste har nemlig sat sit sommerhus i Nordsjælland til salg.
Den 99 kvm. store feriebolig, som er bygget af gasbeton i 1975, blev i 2003 købt af Lykke May Andersen.

Dengang betalte hun 680.000 kr. for ejendommen, som ligger mindre end en kilometer fra Udsholt Strand.
Nu forlanger eks-modellen knap 2 mio. kr. for feriehuset. Hvis det lykkes hende at sælge huset til den pris, kan hun indkassere en skattefri gevinst på over 1,3 mio. kr.
Da der ikke er tinglyst nogen lån i sommerhuset, går hele summen ind på Lykke Mays konto.
Lykke May er mor til niårige Schooter Sandhed Schnabel, hvis far er den 70-årige amerikanske film- og billedkunstner Julian Schnabel.

En overgang dannede Lykke May par med den tidligere fodboldspiller Nicki Bille.
Se Lykke Mays feriebolig her.